Uden for konkurrencen, af gode grunde, var en af Fregatten Jyllands smukke barkasser at finde i de fyldte havnebassiner under The Tall Ship’s Races i Aarhus.
Se også kæmpe fotogalleri: Tall Ship's Races Aarhus 2019
Fartøjet er nemlig ikke sejlførende, men derimod dampdrevet. ’Jylland’s dampbarkasse var sejlet over gennem Aarhusbugten fra Ebeltoft for at vise flaget – og ikke mindst for at sprede hyggelig dampskibsstemning under arrangementet, der tiltrak mere end en halv million besøgende fra 1. til 4. august.