23948sdkhjf

Maersk klar med lynbooking af containere

Hvor det hidtil har taget flere dage at bestille plads til en container, kan det nu lade sig gøre med det samme online

En god rum tid efter, at mange andre brancher har gjort det muligt for kunderne at bestille ydelser online, er Maersk nu kommet med på vognen. 

Det skriver Berlingske. 

- Vi kommer til at anvende en bookingmetode, som vi for eksempel ser det i flyindustrien. Det er en stor milepæl i vores strategi, siger Vincent Clerc, kommerciel direktør i A.P. Møller - Mærsk, til Berlingske.

Det vil give kunderne overblik over, hvilke skibe, der er tilgængelige, og hvor der står tilgængelige, tomme containere. Og så vil det hindre, at containere bliver dobbeltbookede, med aflysninger og utilfredse kunder til følge. 

I dag bliver omtrent hver tiende ordre annuleret, fordi der ikke er overblik over, hvor meget ledig plads, der er på skibene. Det har haft den følgevirkning, at Maersk's kundeservice har fået op til 200.000 mails om måneden med spørgsmål om, hvorfor en ordre blev annuleret. 

Den slags omkostninger kan det nye system være med til at begrænse.

- I første omgang kommer det til at betyde færre omkostninger og mere tilfredse kunder. Det, kunderne skal møde, skal minde om det, de som forbrugere oplever, når de ellers er online og bestiller varer. Den lethed, som man oplever derhjemme, skal man også opleve på kontoret, siger Vincent Clerc til Berlingske. 

Læs også: 11 søfolk kidnappet fra Maersk-chartret skib

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188