Farligt gods til søs: Små fejl kan få store konsekvenser
Transport af farligt gods til søs stiller store krav til både sikkerhed, regelkendskab og besætningens kompetencer. Med opdaterede internationale regler og særlige bestemmelser for sejlads i Østersøområdet er det vigtigt at holde sin viden ajour. SIMAC Training training tilbyder online kursus i Farligt Gods og Østersøaftalen, hvor maritime fagfolk kan styrke deres kompetencer på blot én dag.
Hver dag transporteres store mængder farligt gods ad søvejen. Det kan være alt fra kemikalier og brandfarlige væsker til batterier og andre materialer, der kræver særlig håndtering under transport.
Fælles for disse godstyper er, at fejl i håndtering, stuvning eller dokumentation kan få alvorlige konsekvenser for både besætning, skib og miljø.
Derfor er et grundigt kendskab til de internationale regler og procedurer afgørende for alle, der arbejder med transport og håndtering af farligt gods til søs.
Internationale regler i konstant udvikling
Transport af farligt gods til søs er reguleret gennem IMDG-koden (International Maritime Dangerous Goods Code), som fastlægger krav til blandt andet klassificering, emballering, mærkning, dokumentation og sikker transport.
Regelsættet opdateres løbende for at følge udviklingen i den maritime sektor og de godstyper, der transporteres.
Senest trådte en opdateret udgave af IMDG-koden, inklusive ændring 42-24, i kraft den 1. januar 2026.
For maritime medarbejdere betyder det, at løbende kompetenceudvikling og kendskab til gældende regler er en vigtig del af arbejdet med sikker transport af farligt gods.
Særlige forhold ved sejlads i Østersøen
Ud over IMDG-koden gælder der særlige bestemmelser for transport af pakket farligt gods med ro-ro-skibe i Østersøområdet.
Disse bestemmelser er samlet i Østersøaftalen, også kendt som The Baltic MoU, og stiller særlige krav til håndteringen af farligt gods i den pågældende transportform.
Det er derfor relevant, at besætningsmedlemmer på skibe, der opererer i Østersøområdet, har et indgående kendskab til både de internationale regler og de særlige regionale bestemmelser.
Fleksibel kompetenceudvikling på én dag
Hos SIMAC Training tilbydes et kombineret kursus i Farligt Gods og Østersøaftalen, hvor deltagerne får mulighed for både at opbygge nye kompetencer og genopfriske eksisterende viden.
Kurset er målrettet blandt andet skibsassistenter og officerer, der arbejder med eller ønsker større indsigt i sikker transport og håndtering af farligt gods.
Undervisningen er opdelt i tre moduler og tager udgangspunkt i IMDG-koden samt Østersøaftalens bestemmelser.
Deltagerne arbejder blandt andet med sikker håndtering af farligt gods under normal drift og med, hvordan hændelser, der involverer farligt gods, skal håndteres.
Kurset omfatter desuden certificering i henhold til Østersøaftalens sektion 9.4.
Forløbet gennemføres online via Microsoft Teams og består af selvstændig forberedelse efterfulgt af én undervisningsdag. Dermed kan deltagerne gennemføre kurset uden rejsetid og opholdsudgifter.
Næste kursus i december
SIMAC Training afholder næste online kursus i Farligt Gods og Østersøaftalen:
- Dato: 14. december 2026
- Tid: Kl. 08.30–15.30
- Undervisningsform: Online via Microsoft Teams med forudgående selvstudie
- Sprog: Dansk undervisning med engelsksproget kursusmateriale