23948sdkhjf

Erhvervsuddannelsen var springbræt til maskinmesterdrømmen

Harald holdt fast i drømmen om et liv til søs som maskinmester selv om han var skoletræt i 10. klasse. Næste mål er teknikofficer i Søværnet

– Du behøver ikke at forhaste dig og tage den hurtigste vej til din drømmeuddannelse, da slet ikke hvis du er skoletræt. Det var jeg blevet i 9. og 10. klasse, men nu sidder jeg her og er langt inde i maskinmesteruddannelsen - og syntes egentligt, jeg klarer mig meget godt, forklarer Harald Fisker Glavind, studerende på AAMS (Aarhus Maskinmesterskole).

24-årige Harald Fisker Glavind er lige startet på 8. semester, hvor han har valgt STCW-linjen (IMOs Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers). At fremtidsdrømmen var et arbejdsliv til søs som maskinmester vidste han allerede i 10.klasse. Derfor var det oplagte valg efter folkeskolen i 2010 den tekniske gymnasiale via HTX.

– Det blev dog kun til nogle måneder på HTX for mig. Jeg måtte indse, at jeg var for skoletræt og det var også for teoretisk for mig på det tidspunkt. Så jeg droppede ud og fik et fuldtidsjob som arbejdsdreng hos en automekaniker. Der trivedes jeg godt, så det endte med, at jeg søgte ind på Erhvervsuddannelserne i Aars på uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker, fortæller han.

Muren kan overstiges

Dermed kom det til at handle om store dieselmotorer, for drømmen om at være maskinmester til søs var uændret. Planen var at bruge den adgangsgivende erhvervsuddannelse som et springbræt til en maskinmesterskole. Denne plan blev dog udsat et års tid, da der lige kom en værnepligt ind imellem. Noget, der faktisk endte med at specificere fremtidsdrømmen yderligere efter et positivt møde med Forsvaret i Livgarden.

Hvordan har du så oplevet mødet med det boglige på maskinmesteruddannelsen, når du ikke gik den gymnasiale vej?

– Man møder lidt af en mur på adgangskurset, hvor man skal læse de boglige fag som dansk, matematik, fysik og engelsk op. Det handler om at omstille sig fra at bruge hænderne, og man skal lige vænne sig til studielivet. Men værre er det så heller ikke, for du får god støtte fra underviserne, svarer Harald Fisker Glavind, og understreger:

– Men det allervigtigste under adgangskurset er nok din studiegruppe, hvor man presser hinanden til at få tingene gjort. Jeg var bl.a. sammen med en køletekniker, en automekaniker og en elektriker, så vi var jo i samme båd.

Hands on-erfaringer

En erhvervsfaglig uddannelse giver mulighed for at springe det første år over på maskinmesteruddannelsen, så efter adgangskurset af et semesters varighed, starter nye studerende med denne adgangsgivende baggrund uden en gymnasial ungdomsuddannelse således på 4. semester. Omvendt skal nye studerende med en studentereksamen, der mangler en erhvervsfaglig uddannelse, gennem et værkstedsforløb i starten af maskinmesteruddannelsen.

Hvordan foregår undervisningen på AAMS?

– Vi har ikke så meget selvstudie som jeg har hørt, der er på mange andre videregående uddannelser. Der er faktisk ret meget klasseundervisning. Det syntes jeg er virkeligt godt, da underviserene ofte tager udgangspunkt i deres egne praktiske erfaringer ude fra branchen. Vi er også blevet undervist i el bl.a. ved, at vi rent praktisk har gennemgået dele af el-systemet i Navitas-bygningen. Auditoriet er vi stort set kun i, når der er foredragsholdere udefra på besøg og hele årgangen samles.

Hvad med studieprojekter gennem uddannelsen?

– På 4. semester var emnet motorer og termiske systemer. Min studiegruppes projekt blev lidt fiktivt, men der var andre, der f.eks. lavede deres projekt hos Molslinjen. På 5. semester handlede det om kraftvarmeværker. Her indgik Horsens Kraftvarmeværk i vores projekt. Hele året var det overordnede emne optimering.

– Det var det også på 6. semester, hvor vi valgte et at lave et projekt der skulle gå i dybden med produktionen af trykluft hos en mellemstor dansk virksomhed. Med rapporten viste vi vejen til en årlig besparelse i elektrisk energi på 177.000 kroner.

– Rapporten blev fremlagt for virksomheden, som var meget glade for vores projekt, og det var virkeligt tilfredsstillende at være med til som studerende. Vi vendte tilbage til virksomheden på 7. semester, hvor vi lavede et projekt med kommisionering som omdrejningspunkt i forbindelse med implementering af en ny produktionslinje.

– Og nu bliver det hele meget søfartsorienteret. Rammen om 8. semester-projektet på STCW-linjen er et skib på over 15 meter med en akseleffekt på mere end 3.000 kW og en størrelse på mere end 500 Bt. Temaet er primært brand og sikkerhed om bord samt søret.

– Alle semesterprojekterne skal laves sideløbende med den øvrige undervisning og eksamener. Det kan godt være lidt udfordrende engang imellem, så vi får hele tiden tudet ørene fulde af, at det er vores eget ansvar at få prioriteret vores tid. I praksis har jeg efterhånden lært, at det handler om at få høvlet en masse af i starten af semesteret, inden arbejdspresset i de andre fag begynder at spidse til frem mod eksamenerne.

Fremtid i Søværnet

Hvad med studiemiljøet på AAMS, hvordan oplever du det?

– Jeg oplever det som fedt. Man kan ikke sige, at vi er en særlig broget flok – f.eks. har vi kun to piger på vores årgang hvor vi vel ellers er omkring 55 studerende. Folk ligger aldersmæssigt fra starten af tyverne til midten af fyrrende, men langt de fleste er nok i tyverne.

– Nu har jeg ikke prøvet at gå på universitet, men det er min fornemmelse, at vi nok ikke har helt det samme fredagsbars-miljø som de har. Generelt oplever jeg, at mange i perioder, hvor der er pres på, helt dropper fredagsbaren, men det sociale miljø mener jeg nu stadig er godt på uddannelsen.

Hvad er dine drømme og forventninger i forhold til dit kommende arbejdsliv som uddannet maskinmester?

– Jeg ser rigtigt meget frem til at komme på søen – det har jeg jo endnu ikke rigtigt prøvet. Jeg håber på, at kunne tage min praktik i Søværnet. Der vil jeg også rigtig gerne fortsætte og tage en officersuddannelse som teknisk officer, når jeg er færdig som maskinmester.

– Ideen om at kombinere Søværnet med min uddannelse kom helt klart, da jeg tog min værnepligt i Livgarden, hvor jeg også overvejede at blive og tage sergentuddannelsen. Jeg syntes, at lederuddannelsen i Forsvaret lyder rigtig interessant – og jeg har jo selv prøvet den på egen krop i Livgarden. Men jeg vil da heller ikke udelukke et containerskib eller lignende, inden jeg når så langt.

Ud over det med ikke at forhaste sig, hvad vil du så i dag sige til et ungt menneske svarende til dig selv i 2010, der står over for at skulle vælge uddannelse?

– Så skal det være, at selv om man i folkeskolen eller gymnasiet er i tvivl om, om man egentlig er i stand til at læse videre, så har jeg i alt fald erfaret, at det kan altså godt ændre sig senere hen. Det handler om motivation – og den har jeg oplevet er kommet med, da jeg er begyndt at beskæftige mig med noget, der virkelig interesserer mig, slutter Harald Fisker Glavin

Artiklen indgår i Søfarts nye maritime uddannelsesmagasin 'Blue Future'. Klik her og læs hele magasinet

Artiklen er en del af temaet Blue Future.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109