23948sdkhjf

Erhvervsuddannelsen var springbræt til maskinmesterdrømmen

Harald holdt fast i drømmen om et liv til søs som maskinmester selv om han var skoletræt i 10. klasse. Næste mål er teknikofficer i Søværnet

– Du behøver ikke at forhaste dig og tage den hurtigste vej til din drømmeuddannelse, da slet ikke hvis du er skoletræt. Det var jeg blevet i 9. og 10. klasse, men nu sidder jeg her og er langt inde i maskinmesteruddannelsen - og syntes egentligt, jeg klarer mig meget godt, forklarer Harald Fisker Glavind, studerende på AAMS (Aarhus Maskinmesterskole).

24-årige Harald Fisker Glavind er lige startet på 8. semester, hvor han har valgt STCW-linjen (IMOs Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers). At fremtidsdrømmen var et arbejdsliv til søs som maskinmester vidste han allerede i 10.klasse. Derfor var det oplagte valg efter folkeskolen i 2010 den tekniske gymnasiale via HTX.

– Det blev dog kun til nogle måneder på HTX for mig. Jeg måtte indse, at jeg var for skoletræt og det var også for teoretisk for mig på det tidspunkt. Så jeg droppede ud og fik et fuldtidsjob som arbejdsdreng hos en automekaniker. Der trivedes jeg godt, så det endte med, at jeg søgte ind på Erhvervsuddannelserne i Aars på uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker, fortæller han.

Muren kan overstiges

Dermed kom det til at handle om store dieselmotorer, for drømmen om at være maskinmester til søs var uændret. Planen var at bruge den adgangsgivende erhvervsuddannelse som et springbræt til en maskinmesterskole. Denne plan blev dog udsat et års tid, da der lige kom en værnepligt ind imellem. Noget, der faktisk endte med at specificere fremtidsdrømmen yderligere efter et positivt møde med Forsvaret i Livgarden.

Hvordan har du så oplevet mødet med det boglige på maskinmesteruddannelsen, når du ikke gik den gymnasiale vej?

– Man møder lidt af en mur på adgangskurset, hvor man skal læse de boglige fag som dansk, matematik, fysik og engelsk op. Det handler om at omstille sig fra at bruge hænderne, og man skal lige vænne sig til studielivet. Men værre er det så heller ikke, for du får god støtte fra underviserne, svarer Harald Fisker Glavind, og understreger:

– Men det allervigtigste under adgangskurset er nok din studiegruppe, hvor man presser hinanden til at få tingene gjort. Jeg var bl.a. sammen med en køletekniker, en automekaniker og en elektriker, så vi var jo i samme båd.

Hands on-erfaringer

En erhvervsfaglig uddannelse giver mulighed for at springe det første år over på maskinmesteruddannelsen, så efter adgangskurset af et semesters varighed, starter nye studerende med denne adgangsgivende baggrund uden en gymnasial ungdomsuddannelse således på 4. semester. Omvendt skal nye studerende med en studentereksamen, der mangler en erhvervsfaglig uddannelse, gennem et værkstedsforløb i starten af maskinmesteruddannelsen.

Hvordan foregår undervisningen på AAMS?

– Vi har ikke så meget selvstudie som jeg har hørt, der er på mange andre videregående uddannelser. Der er faktisk ret meget klasseundervisning. Det syntes jeg er virkeligt godt, da underviserene ofte tager udgangspunkt i deres egne praktiske erfaringer ude fra branchen. Vi er også blevet undervist i el bl.a. ved, at vi rent praktisk har gennemgået dele af el-systemet i Navitas-bygningen. Auditoriet er vi stort set kun i, når der er foredragsholdere udefra på besøg og hele årgangen samles.

Hvad med studieprojekter gennem uddannelsen?

– På 4. semester var emnet motorer og termiske systemer. Min studiegruppes projekt blev lidt fiktivt, men der var andre, der f.eks. lavede deres projekt hos Molslinjen. På 5. semester handlede det om kraftvarmeværker. Her indgik Horsens Kraftvarmeværk i vores projekt. Hele året var det overordnede emne optimering.

– Det var det også på 6. semester, hvor vi valgte et at lave et projekt der skulle gå i dybden med produktionen af trykluft hos en mellemstor dansk virksomhed. Med rapporten viste vi vejen til en årlig besparelse i elektrisk energi på 177.000 kroner.

Læs også: Praktikportal åbner døren til de mindre rederier

– Rapporten blev fremlagt for virksomheden, som var meget glade for vores projekt, og det var virkeligt tilfredsstillende at være med til som studerende. Vi vendte tilbage til virksomheden på 7. semester, hvor vi lavede et projekt med kommisionering som omdrejningspunkt i forbindelse med implementering af en ny produktionslinje.

– Og nu bliver det hele meget søfartsorienteret. Rammen om 8. semester-projektet på STCW-linjen er et skib på over 15 meter med en akseleffekt på mere end 3.000 kW og en størrelse på mere end 500 Bt. Temaet er primært brand og sikkerhed om bord samt søret.

– Alle semesterprojekterne skal laves sideløbende med den øvrige undervisning og eksamener. Det kan godt være lidt udfordrende engang imellem, så vi får hele tiden tudet ørene fulde af, at det er vores eget ansvar at få prioriteret vores tid. I praksis har jeg efterhånden lært, at det handler om at få høvlet en masse af i starten af semesteret, inden arbejdspresset i de andre fag begynder at spidse til frem mod eksamenerne.

Fremtid i Søværnet

Hvad med studiemiljøet på AAMS, hvordan oplever du det?

– Jeg oplever det som fedt. Man kan ikke sige, at vi er en særlig broget flok – f.eks. har vi kun to piger på vores årgang hvor vi vel ellers er omkring 55 studerende. Folk ligger aldersmæssigt fra starten af tyverne til midten af fyrrende, men langt de fleste er nok i tyverne.

– Nu har jeg ikke prøvet at gå på universitet, men det er min fornemmelse, at vi nok ikke har helt det samme fredagsbars-miljø som de har. Generelt oplever jeg, at mange i perioder, hvor der er pres på, helt dropper fredagsbaren, men det sociale miljø mener jeg nu stadig er godt på uddannelsen.

Hvad er dine drømme og forventninger i forhold til dit kommende arbejdsliv som uddannet maskinmester?

– Jeg ser rigtigt meget frem til at komme på søen – det har jeg jo endnu ikke rigtigt prøvet. Jeg håber på, at kunne tage min praktik i Søværnet. Der vil jeg også rigtig gerne fortsætte og tage en officersuddannelse som teknisk officer, når jeg er færdig som maskinmester.

– Ideen om at kombinere Søværnet med min uddannelse kom helt klart, da jeg tog min værnepligt i Livgarden, hvor jeg også overvejede at blive og tage sergentuddannelsen. Jeg syntes, at lederuddannelsen i Forsvaret lyder rigtig interessant – og jeg har jo selv prøvet den på egen krop i Livgarden. Men jeg vil da heller ikke udelukke et containerskib eller lignende, inden jeg når så langt.

Ud over det med ikke at forhaste sig, hvad vil du så i dag sige til et ungt menneske svarende til dig selv i 2010, der står over for at skulle vælge uddannelse?

– Så skal det være, at selv om man i folkeskolen eller gymnasiet er i tvivl om, om man egentlig er i stand til at læse videre, så har jeg i alt fald erfaret, at det kan altså godt ændre sig senere hen. Det handler om motivation – og den har jeg oplevet er kommet med, da jeg er begyndt at beskæftige mig med noget, der virkelig interesserer mig, slutter Harald Fisker Glavin

Artiklen indgår i Søfarts nye maritime uddannelsesmagasin 'Blue Future'. Klik her og læs hele magasinet

Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

15 tilskadekomne efter kollision med danske 'World Bora'

Samtlige om bord på det danskflagede crew transfer-skib 'World Bora' er kommet til skade efter en kollision med general cargo-skibet 'Raba' ud for Rügen

Fjernstyrede arbejdsfartøjer breder sig

Bekæmpelse af forurening, indsatser ved søulykker og fritidssejlads bliver de nicher i søfarten, hvor de fjernstyrede skibe vil få deres gennembrud på den korte bane, lyder forudsigelsen fra branchekender

Dok-uheld koster overskuddet i Hirtshals Yard

To døde ved ophug af græsk tankskib i Bangladesh

DP World køber DFDS-konkurrent for 2,8 milliarder

Nyhedsbrev

Plus

Mærsk forholder sig neutralt til scrubberforbud

Online Avis Arkiv
Plus

Åbne scrubbere under beskydning tæt på 2020-krav

Singapores forbud mod åbne scrubbere har skabt international usikkerhed om miljøpåvirkningen fra scrubbervand

Plus

Rederier: Nej til lokale forbud mod åbne scrubbere

Plus

Ulykker til søs koster færre liv på danske skibe

Siden 1990’erne har der været en markant nedgang i antallet af dødsulykker og alvorligt tilskadekomne ombord på danskflagede erhvervsfartøjer. Men Søfartsstyrelsen er stadig ikke tilfreds

Strejke sender DFDS-skibe uden om Gøteborg

Den langstrakte konflikt i en række svenske havne betyder, at DFDS flere gange har måttet omdirigere skibe, der ellers skulle til Gøteborg

IMO-chef vil have flere havari-rapporter

Plus

Ny direktør for Lederne Søfart: "Jeg satser hele vejen rundt"

Sune Blinkenberg, som i dag tiltræder som ny direktør for Lederne Søfart, er ægte sømand med en blå MBA på CV’et. Hans mission er blandt andet at rette op på samarbejdet med rederierne og at bremse faldet i antallet af danske officerer i handelsflåden

SØFART TEMA: ’Fremtidens sømand’
Ny færgeføreruddannelse rykker nærmere

Færgesekretariatet forventer, at de første 'test-studerende' kan starte på uddannelsen inden for et år

24 sømænd får EU til at stramme sanktioner mod Rusland

Efter konsolidering: Mærsk på profitprøve

Mærsk aflyser skibe efter kinesisk nytår

Plus

Flere DIS-skibe medfører flere søulykker

Antallet af kollisioner, brande og grundstødninger stiger på større lastskibe som følge af flere indflagninger

Medie: 'Povl Anker' godkendt trods defekt overfalds-alarm

'Stellar Daisy's voyage data recorder er fundet

Grønlandske søkort må vente til 2026

DSV hæver bud på Panalpina

Plus

Lederne Søfart-formand har store forventninger til ny direktør

Forfremmelse hos Dan-Bunkering

Slut med Maersk Line - nu er det bare Maersk

I al stilfærdighed har A.P. Møller-Mærsk droppet rederinavnet Maersk Line i sin markedsføring. Nu skal alle services markedsføres som Maersk. En markant konsekvens af virksomhedens igangværende strategiskift fra rederidrift til transportservice-virksomhed

Verdens største havvindmøllepark producerer sin første strøm

Storbritannien dropper hard-Brexit shippingaftale

Navigatør tiltrådt som faglig konsulent

Nyt ansigt hos NORbunker i Aalborg

Stormundet scrubber-kritiker træder tilbage som Euronav-CEO

Plus

Danskere i Japansk gennembrud

ADP's direktør fratræder

Plus

Eksperter undrer sig over hurtig havnelukning

Plus

App-baseret freelance-netværk samler styrke

Plus

Miljøstyrelsen efter værft-kritik: Vi vil tage mere ansvar

Plus

Synspunkt: MARCOD tror på Det Blå Nordjylland

Bunker trader rykker til Houston

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Logistikløsning til intelligente fabrikker

Gå-hjem-møde - opkvalificering for maskinførere

Tranemo sikkerhedssko nyt 2019 katalog

Gratis seminar om reelle energibesparelser i etageejendomme

3o ton tung wiretromle til reparation hos MarineShaft A/S

Gå-hjem-møde opkvalificering for maskinførere

Buet glas kan anvenders til mange formål

Har du fået det nye hovedkatalog fra Carl Stahl A/S?

Har du behov for kompensering i konstruktionen?

Test sædkvalitet med telefonen

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Dieseldrevet Hydraulikaggregat

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

40 m. 2" Fuel-slange på automatisk slangeopruller

GRATIS Lekang Filtersystem (LFS) kursus

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Få opgraderet eller renoveret din eksisterende kran af Fyns Kran Udstyr!

Opbevaring af lithium-ion-batterier

Hold styr på sikkerheden med MarCode fra Hammer

Temadag: IoT-løsninger i praksis - erfaringer fra virkeligheden

Vi redder dit liv med sikkerhed

Technoflex Splines/fortanding

Technoflex Splines/fortanding

Har du husket dit LOGIN?

Flere hundrede liters Adblue tanke

Send til en kollega

0.225