23948sdkhjf

Nye roterende reachstackere på havnen i Skagen

HAVNEUDSTYR: Nyt løftegrej fra Konecranes til stor Skagen-baseret fiskemelsproducent

N.C. Nielsen leverede fornyelig to Konecranes reachstackere til FF Skagen. Reachstackerne gør det muligt at rotere en 40-fodscontainer i 180 grader oppe i højden. Det giver stor manøvredygtighed på det trange køreareal på havnen i Skagen og letter containertransporten.

FF Skagen er en af verdens største producenter af fiskemel og fiskeolie med eksport til hele verden. De store mængder færdigvarer emballeres i sække og beholdere til fiskeolie og placeres i containere. Herefter skal de transporteres fra fabrikken til et ventende godstog i Skagen, der hver uge kører 40 containere sydpå, mens resten fragtes med lastbiler.

FF Skagen har hovedkontor og en af deres fabrikker ud til den travle havn. Det trafikerede område stiller store krav til sikkerhed, præcision og overblik. De to reachstackere skal operere med en kort venderadius og med største akkuratesse køre ud på offentligt areal med containerne – hen til de ventende godstogvogne eller lastbiler.

– Vi har behov for pålidelige, driftssikre og fleksible reachstackere, der i løbet af kort tid kan flytte et stort antal containere på tog eller lastbil. Vi kører efter en meget stram tidsplan, så vi er nødt til at have maksimal oppetid, fortæller Warehouse Manager Martin Ravn fra FF Skagen i en pressemeddelelse.

N.C. Nielsen er Danmarks største leverandør af gaffeltrucks, terminaltraktorer og special-maskiner med over 225 medarbejdere og en årlig omsætning på over 675 mio. kr. Virksomheden importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift og Konecranes

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171