23948sdkhjf

Analysehus: Containerrederier klokker i kapaciteten

Når Mærsk nedjusterer og Hapag-Lloyd får dundrende underskud, er det fordi containerrederierne ikke formår at tilpasse kapaciteten til markedet, skriver Alphaliner.

Det er containerrederiernes egen skyld, når fx. Mærsk bliver tvunget til at nedjustere forventningerne eller konkurrenten Hapag-Lloyd taber 100 mio. euro på den første halvdel af 2018. 

For på trods af, at der i et helt år har været klare signaler om overudbud i markedet, har rederierne ikke fjernet den overskydende kapacitet, skriver analysehuset Alphaliner ifølge Npinvestor.

Alphaliner har analyseret sig frem til, at rederierne tvært imod blev ved med at indsætte flere skibe på ruterne fra Fjernøsten til både den sydamerikanske vestkyst, Det Røde Hav og vesten.

- Resultaterne af dette har været klart negative for rederierne, der skyder skylden for de ringe resultater for første halvår på udbudspres, skriver Alphaliner. 

Tyske Hapag-Lloyd præsenterede sit regnskab for første halvdel af 2018 i sidste uge. Imens det samlede underskud for halvåret blev 100 mio. euro, kostede andet kvartal alene 66,6 mio. euro. 

A.P. Møller-Mærsk aflægger kvartalsregnskab i morgen. 

Læs også: Mærsk nedjusterer efter højere bunkerpriser

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.157