23948sdkhjf

FN går ind i Esbjergs havneudvidelse

Der er jubel på Fanø, efter at FN-organet Unesco går ind i sagen om en havneudvidelse i Esbjerg, som ifølge Fanøs borgmester vil skade Vadehavet.

På anmodning fra Fanøs borgmester Sofie Valbjørn (ALT) går FN-organet Unesco nu ind i sagen om en udvidelse af Esbjerg Havn. Det skriver Altinget.dk.

Sofie Valbjørn har tidligere luftet sin bekymring for, at en havneudvidelse på 1 mio. kvm helt ud til grænsen for det beskyttede Natura 2000-område vil være til fare for Vadehavet, som er på Unescos liste over verdensarv.

Mechtild Rössler, der er direktør for Unescos Verdensarvscenter, har rettet henvendelse til Danmarks Unesco-ambassadør og skriver blandt andet:

- Jeg ville være taknemmelig, hvis jeres myndigheder kunne give Verdensarvscentret yderligere klarhed over de tilvejebragte oplysninger, såsom et kort over den planlagte konstruktion samt den virkning, som byggeriet kan have på Vadehavets Outstanding Universal Value (kriterier til vurdering af verdensarv, red.).

Henvendelsen er sendt videre til Slots- og Kulturstyrelsen, som har bedt Esbjerg Kommune om at levere et kort over den planlagte udvidelse og en særlig vurdering af konsekvenserne i for Vadehavets Unesco-status i en kommende VVM-redegørelse.

På Fanø er der begejstring.

- Vi er rigtig glade. Det bekræfter os i, at vi ikke er fuldstændig hysteriske eller irrationelle i vores bekymring for Vadehavet, siger Sofie Valbjørn til Altinget.

I Esbjerg understreger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), som også er næstformand i Esbjerg Havn, at udvidelsen er nødvendig, hvis havnen skal fastholde sin globale førerposition inden for udskibning af havvindmøller. Unescos henvendelse er en naturlig del af processen, mener han.

- Der kommer forskellige input, og det skal være med til at kvalificere, hvad der skal undersøges i en VVM, så vi får belyst, om den skitserede udvidelse har nogen påvirkninger af Vadehavet, siger han til Altinget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111