23948sdkhjf

Derfor falder kvinderne fra

| Af Aase Huggler og Sif Lundsvig | Tip redaktionen om en historie

DEBAT: Den maritime branche forstår tilsyneladende ikke, hvorfor kvinderne falder fra - dagens kronikører giver her nogle bud på, hvad der skal til for at fastholde søfartens kvinder

At kvinder er et aktiv i skibsfart, er der bred enighed om i den maritime branche og det er dejligt.

Derfor er det også ærgerligt, når diskussionen om den udfordrede fastholdelse af kvinder oftest kun berører sexchikane, eller strander i, at søfartslivet er umuligt at kombinere med barsel.

Det er svært ikke at se den unuancerede diskussion som symptom på, at vi som branche ikke forstår, hvorfor kvinderne falder fra.

Her er vores bud på de udfordringer, der skal knækkes, for at få flere kvinder som en naturlig del af skibsfarten.

1: Unges forkundskaber
Igen og igen bliver der skrevet om pigernes overtagelse af de lange videregående uddannelser i medierne.

Men pigernes succes i skolen er også et produkt af et skolesystem, der påskønner stillesiddende opmærksomhed og perfektionisme.

Til søs er der en anden dagsorden. Som i andre håndværksfag er man nødt til at prøve sig frem, fejle og prøve igen. Hvis mentaliteten er, at alt skal være til en flot karakter i første forsøg, er det svært at forlige sig med et erhverv, hvor sidemandsoplæring og håndelag er nogle af kerneelementerne.

Vil man have flere piger ud på den anden side, er det vores erfaring, bl.a. fra en position som kvartermester for 60 spirende sømænd på Georg Stage, at man fra første dag ombord skal ind og italesætte, at det er ok at fejle i en læreproces - det er faktisk nødvendigt.

2: Tonen om bord
Det er vores erfaring, at flere piger tager afstand fra måden, man taler til hinanden til søs.

Tonen er ikke noget pigerne er kendt med. I land er den succesrige kommunikation ofte diplomatisk og underspillet. Til søs er kommunikationen direkte og skrællet for høflighedsfraser.

Vi er på ingen måde modstandere af den direkte taleform. Den er essentiel i sikkerhedskritiske situationer, hvor der ikke er tid til at overveje, hvad der egentligt menes bag høfligheden.

Men vi har konstateret, at det overvejende er pigerne, der oplever den direkte sprogbrug som grænseoverskridende. En faglig irettesættelse opfattes til tider som en hård, personlig kritik.

Branchen bør overveje, hvad man kan gøre for at indlære pigerne en forståelse for sproget til søs tidligt i uddannelsesforløbet.

3: Konservatisme i branchen
Vi har haft mange, dejlige mandlige kolleger med en stor velvilje for kvinder om bord.

Som pige til søs skal man ikke desto mindre ofte kæmpe mod en konservativ holdning. Nogle mandlige kollegaer regner ikke med, at man kan bestride jobbet. De skal overbevises først. Det kræver viljestyrke at overbevise sig selv og andre om, at man kan blive god til noget, når omgivelserne på forhånd betvivler, at det vil lykkes. Særligt som helt grøn sømand.

Læs også: Kaptajn på Cunard-dronningen: "Det er et kæmpe ansvar"

Det er klart, at hvis procentdelen af piger i branchen stiger, vil problemet mindskes. Det er dog ikke vores opfattelse, at problemet vil forsvinde i takt med et generationsskifte.

Branchen kan med fordel skabe mulighed for, at pigerne kan komme til at tale med hinanden. Fx ved at stå sammen om at kvindelige søfolk i de første år udmønstres med en anden kvindelig kadet, matros eller officer. Også selvom det - med så få piger derude - er en stor logistisk udfordring. Vi har selv draget nytte af tilbage fra elevtiden på Georg Stage at have hinanden som støtte og inspiration.

4: Karrieremuligheder
Det er videnskabeligt underbygget, at det er vigtigt for kvinder at kunne se fremadrettede muligheder, når det tages store valg i livet.

Man skal kunne se svar på spørgsmål som:

“Hvis jeg på sigt ikke vil fortsætte til søs, hvilke jobmæssige muligheder, har jeg for at videreuddanne og videreudvikle mig?"

Har man, som os, primært arbejdet i mindre og mellemstore rederier, er perspektiverne svære at få øje på.

For os var alternative jobmuligheder så godt som usynlige. Udsigterne til videreuddannelse var ligeledes ringe. Skibsføreruddannelsen er kategoriseret som niveau 5 på Kvalifikationsrammen for Livslang Læring, og falder uden for uddannelsessystemets standardrammer. Vi havde ikke kendskab til nogen brobygninger fra skibsføreren til andre uddannelser. I stedet for at færdiggøre navigatøruddannelsen, påbegyndte vi en diplomingeniøruddannelse.

Læs også: Søren hjælper skibe gennem Suez-kanalen

Ikke alle støder på denne hurdle. Vi har senere hen erfaret, at har man haft ansættelse i et større rederi, er mulighederne for at gå i land med sin officersuddannelse vidtstrakte og synlige.

Vi tror derfor, at branchen med held kan fokusere på at synliggøre mulighederne fra et tidligt tidspunkt. Desuden skal der være mulighed for at opkvalificere skibsførereksamen til en bachelorgrad, også på navigationsskolerne. Der er ikke råd til at tabe dygtige folk, blot fordi vejen ind i branchen ikke har været en aspirantstilling i fx Mærsk.

5: Manglende motivation
Det er problematisk, at de karaktertræk, der gør, at man som kvinde klarer sig godt i skibsfart - mod på udfordringer og evnen til at tænke selv - står i modsætning til de karaktertræk, der kræves for at fortsætte karrieren til søs.

I de første år er man fuldt stimuleret. Oven i en masse færdigheder, skal man lære sig en ny måde at begå sig på.

Er man først faldet til ro som officer, er sagerne anderledes: Mange 1. og 2. grads-styrmandsstillinger er for øjeblikket jobs, der er så rutineprægede og automatiserede, at vejen til, at en computer overtager styrmandens rolle, synes kort.

Læg hertil, at er man først blevet kaptajn / overstyrmand, vil man samtidig befinde sig i en stilling, hvor det juridiske ansvar forbliver stort, mens beslutningskompetencen gradvist flyttes fra søen til kontor.

Tiden og teknikken arbejder for, at styrmanden får udvidede opgaver. Tiden arbejder ikke for at handlerummet gives tilbage til kaptajner og besætninger. Det er op til rederierne.

Aase Huggler og Sif Lundsvig er begge skibsingeniør-studerende. De har begge en fortid diverse stillinger som ubefarne/befarne skibsassistenter og styrmænd IV. Arbejdspladser har bl.a. været RAL, Georg Stage og Svendborg Bugser.


Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Skriv kommentar
Forsiden lige nu
1

Chefredaktør i hårdt angreb på Molslinjen - politikere bakker rederiet op

Bornholmernes utilfredshed med Molslinjen ulmer, og Bornholms Tidende er nu ude med riven. Rederiet bakkes delvist op af øens politikere, som henviser til udbudsrunden.

Plus

Tragisk dødsulykke under ophugning af forhenværende DFDS-færge

To værftsarbejdere blev dræbt under ophugningen af den forhenværende DFDS-færge ’Scandinavia'. Det rapporterer Shipbreaking Platform

Olie fra Middelhavs-kollission lukker franske strande

Polen vil grave sig fri af Kaliningrad

Søvnmangel, dårlige forhold og alkohol bag 'Atlantic's grundstødning

Svensk havarirapport vidner om dårlige forhold og underbemanding på dengang danske 'Atlantic'

Nyhedsbrev

HH Ferries er klar til batteridrift

Online Avis Arkiv
Plus

Jarlov går ind i Color Line-sag

Erhvervsministeren advarer mod løndumping for søfarende i Skandinavien i kølvandet på kontroversielt norsk forslag

En fossilfri fremtid i vente

Nu er 600 meter flydebom klar til at samle plastik

Plus

Weco Bulk åbner i Asien

Tørlastrederiet Weco Bulk vil supplere kontorerne i Houston og Sao Paulo med et kontor i enten Hong Kong, Singapore eller Bangkok - rederiet mærker dog konsekvenserne af USA’s nye handelsbarrierer

Plus

Wedellsborg efter to år med røde tal: "Vi har taget nogle tæsk"

Efter en større transformation af Weco Shipping, er rederiejer Johan Wedell-Wedellsborg i fuld gang med at manifestere den traditionsrige rederigruppe i sin nye form - ambitionerne er tårnhøje

Plus

Dansk suverænitet afhænger af dyr isteknologi

De nye sejlruter skal også sikres militært. Og det kræver dyrt isenkram, som danske virksomheder leverer

Den nye Masnedsundbro

Plus

Danske selskaber spinder guld på global opvarmning

Når sejlruterne åbner sig, opstår et behov for arktisk info og analyse. Danske virksomheder er eksperter på området

Royal Arctic Line udskifter bestyrelsesformand

Plus 1

Da Lenin og Trotskij tog Danmarks baconbåde til England

Semco Maritime satser

Plus

Smyril Line hjemtager godshåndtering i Hirtshals

HAVNE: Nu håndteres alt gods af Smyril Line Cargo, fra det forlader afskiberen på Færøerne til det forlader Hirtshals

VIDEO: Se 'Venta Maersk' sejle under nordlys

For mange besætningsmedlemmer bød 'Venta Maersk's tur nord om Rusland på det første møde med nordlys

Grøn skibsfart og altomfavnende AMS

75 mio kroner skal fremtidssikre Thyborøn Havn

SØFART TEMA: Røgrensning og alternativ bunker
Stena Bulk bestiller scrubbere til 15 skibe

Besætningsmedlem over bord fra Finnlines-skib

En 53-årig mand blev reddet op efter mindst to timer i havet mellem Gedser og Warnemünde

Color Line: Ingen beslutning om udflagning endnu

APM Terminals sælger terminal i Tyrkiet

Plus

Norsk rederi forlænger kystrute til Hirtshals

SHORTSEA: Eksportlaks kan sejles uden om det norske vejnet på Hirtshals’ nye stykgods- og reeferrute. Blue Water Shipping har sået frøene

Containerrater står og falder med oplagte 2M-skibe

Miljøminister vil afsætte 12 mio kroner til svovlkontrol

Maersk Tankers får nyt medlem i bestyrelsen

Semco fordobler bemanding i offshore-center

Fritz Ganzhorn fratræder

Nyt bestyrelsesmedlem hos Mercy Ships Danmark

Plus

Nyt salgssamarbejde på Esbjerg Havn

Jesper Lok forlader J. Lauritzen

Ørsted køber havmølleselskab i USA til 3,3 mia kroner

Plus

Rederier: Sæt ind mod pirateri i Vestafrika

Maersk Decom udnævner finansdirektør

Express 1 ramte rampen i Rønne

Lille virksomhed hædres for store energibesparelser

Plus

V.Groups nye mand i Shanghai

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Hold buffeen varm med VPD's varmebriks i rustfrit stål

Vi leverer hver uge nye svingkraner til alle typer virksomheder i hele Danmark

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Integrede solceller i tag, facade og glaspartier - på Building Green I Forum

Siemens hjælper med reducering af tidsforbruget med Virtuel Commissionering

1,5 Ton vs. 125 Ton

Sejlersæsonen er slut for de fleste og det er tid til at få bådene op af vandet

Hør om virksomheders erfaringer med at håndtere udfordringer for materialer i barske miljøer

Få styr på varmeregnskabet og på varmemålingen

Let me introduce you to our oldest employee - Our engineer Hans Ove Konnerup who just turned 85!

Ny temperatur kalibrator tilbyder hurtigere arbejdsgange

Teleskopkran er digitaliseret

NOS A/S leverer 125 ton nye ankerkæder

Nyt fartøj til Esbjerg: Esvagt Innovator

Garnet er det engelske ord for Granat

Vi synes altid det er fedt at se det løftegrej vi har solgt i brug hos vores kunder

Ny ansættelse i HF

Hent jeres CNC fræsede emner hos VPD bearbejdning

Solceller i glas - facader og glaspartier

Verdens højeste flydende vindmøller udstyres med transformere fra ABB

Facade renonvering m. IBIX

Plc - I/O - IIoT - HMI - Cloud

Nyt kursus - AB-udbud og tilbud nye regler fra 1. januar 2019

Toolox – Ultrahøjstyrkestål i sejhærdet tilstand

Send til en kollega

0.311