23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

MARTEC øger rekrutteringsindsatsen målrettet fremtidens skibsingeniører

Der investeres massivt i nye skibstyper, energieffektive løsninger og avancerede maritime teknologier. Samtidig får Frederikshavn en central rolle som samlefacilitet for nye arktiske skibe. Det øger behovet for nye skibsingeniører – og derfor styrker MARTEC nu rekrutteringsindsatsen med henblik på at kunne uddanne endnu flere nye skibsingeniører. Indsatsen er muliggjort gennem en generøs bevilling fra Den Danske Maritime Fond.

I august 2023 bød MARTEC for første gang nye skibsingeniørstuderende inden for i Frederikshavn. Uddannelsen havde været lukket i 25 år, siden de store stålskibsværfter lukkede i 1980’erne og 1990’erne. Men i dag er der igen et stort behov for nye skibsingeniører i den maritime branche, som kan designe fremtidens skibe og maritime konstruktioner og skubbe den grønne omstilling fremad. 

Lavt kendskab til uddannelsen blandt danske unge
I 2025 indgik MARTEC og DTU et samarbejde om at udbyde skibsingeniøruddannelsen i henholdsvis Frederikshavn og Lyngby. Uddannelsen udbydes under navnet Diplomingeniør i Skibsteknik og Maritimt Design. Da uddannelsen har været lukket i en længere årrække, er kendskabet blandt unge lavt – og uddannelsen er endnu ikke et naturligt førstevalg. Det stiller store krav til kommunikationsindsatsen for at øge synligheden og tiltrække nye studerende. MARTEC er derfor glade for fondsbevillingen fra Den Danske Maritime Fond, som har til formål at understøtte dette arbejde.

Fondsbevillingen sikrer nødvendig eksponering i den unge målgruppe
”Der er et tydeligt behov for flere skibsingeniører i Danmark og særligt i Frederikshavns Kommune, hvor den maritime industri er stor og i vækst. Med den støtte, vi nu har fået, kan vi skabe yderligere synlighed omkring uddannelsen og dermed bidrage til at sikre fremtidens kompetencer til hele Det Blå Danmark,” fortæller Lise Vejnø, Marketing- og Kommunikationschef hos MARTEC. 

“Vi er glade for at støtte indsatsen for at styrke interessen for diplomingeniøruddannelsen. Fremtidens Medarbejdere er et centralt indsatsområde for fonden, og synliggørelse af maritime uddannelser er afgørende for at sikre de kompetencer, som Det Blå Danmark får brug for fremover,” udtaler Marianne Lindahl, projektleder hos Den Danske Maritime Fond. 

Fondsbevillingen bruges til at skabe synlighed omkring uddannelsen på sociale medier og i bybillederne.

Uddannelsen har studiestart igen til september 2026 og med ansøgningsfrist 5. juli. Det maritime erhverv har givet de studerende praktikpladsgaranti, uanset hvor de måtte vælge at komme i praktik, hvilket er en del af uddannelsen.

MARTEC
Hånbækvej 54
9900 Frederikshavn
Frederikshavn Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70771128

Kontaktperson

LV
Lise Vejnø
Marketing- og Kommunikationschef
+45 61674566 lve@martec.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.103|