Rektor: "Man er ikke dømt til en karriere til søs"
Helle Bak Poulsen har siden februar været rektor på Marstal Navigationsskole på Ærø. Hun har gået på søfartsskole og sejlet med mange forskellige skibe, inden hun gik i land og blev søfartslærer
Flere uddannelser
Svært for pigerne
Forhandlede billetsamarbejde
Rift om de unge til søfarten
CV: Helle Bak Poulsen
Uddannelse:
Karriere:
- Det vigtigste ved at tage en søfartsuddannelse er, at det er sådan en alsidig uddannelse med mange beskæftigelsesmuligheder. Det er en spændende verden at komme til at arbejde i, og der er ikke nogen blindgyder. Det er ikke sådan, at man er dømt til en karriere til søs. Man kan gøre hvad som helst bagefter. Så hvis man har lidt eventyr i blodet og har overvejet det, så synes jeg, man skal melde sig til. Sådan lyder opfordringen fra 55-årige Helle Bak Poulsen, der selv har haft den maritime branche som sin karrierevej siden 1991, hvor hun begyndte på uddannelsen til skibsassistent på Svendborg Søfartsskole. Siden videreuddannede hun sig til skibsfører på Marstal Navigationsskole og har sejlet med flere forskellige slags skibe. Blandt andet var hun i nogle år overstyrmand og senere overfartsleder på en lille færge mellem Als og Ærø, Søby-Mommark ruten. I 2008 gik Helle Bak Poulsen i land og blev først hjælpelærer og senere adjunkt og lektor på Marstal Navigationsskole på Ærø. Sideløbende videreuddannede hun sig inden for blandt andet pædagogik, geografi og Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Og i februar blev hun forfremmet til rektor på Marstal Navigationsskole. På skolen kan man uddanne sig til henholdsvis kystskipper, sætteskipper og skibsfører, som giver adgang til at sejle med forskellige skibstyper. Her kan unge også vælge den tre-årige HF-Søfart, der giver adgang til alle videregående uddannelser. Da Helle Bak Poulsen selv gik på søfartsskole i starten af 1990’erne, var tiderne anderledes. Det var svært for pigerne at få praktikplads, dvs. sejltid på et skib. Og efterhånden havde Helle Bak Poulsen og hendes kvindelige medstuderende fået så mange afslag, at de tapetserede væggene med dem. - Arbejdsgiverne sagde det ikke direkte til os, men vi kunne jo se, at drengene fik alle pladserne. Når vi spurgte hvorfor, kunne skipperne finde på at undskylde sig med, at der var træluger om bord på skibet, som de ikke mente, at vi ville være stærke nok til at løfte. Eller at badefaciliteterne ikke var gode nok, fortæller hun. Heldigvis fik Helle Bak Poulsen hjælp af et nyoprettet praktikkontor i den daværende Rederiforening, som i dag hedder Danske Rederier. Og så fik den unge ubefarne skibsassistent først sejltid på et gasskib og dernæst på et mindre kystskib, en såkaldt coaster, der sejlede rundt i de danske farvande med blandt andet korn og gødning. - Her skulle vi hele tiden feje lastrummet. Det var en stor del af arbejdet, for hvis skibet for eksempel havde haft gødning med, måtte der ikke ligge et enkelt korn tilbage fra den sidste last. For så ville der vokse forkert korn op, når de gødede marken. Så vi gik rundt med knive og pillede korn op mellem træplankerne, fortæller Helle Bak Poulsen. Efter endt uddannelse som skibsfører i 1997 fortsatte hun i et par år med at arbejde som timelærer på Marstal Navigationsskole, indtil hun i 2001 fik arbejde på Søby-Mommark ruten. - Dér fik jeg brug for alt det, jeg havde lært på skibsføreruddannelsen. Jeg skulle jo drive forretning i konkurrence med et kommunalt færgeselskab, og vi fik ikke noget tilskud, så jeg sad og forhandlede billetsamarbejde med kommunaldirektøren, fortæller Helle Bak Poulsen. Hun havde ikke forestillet sig en dag at skulle ende som rektor på den samme skole, hvorfra hun er uddannet. Og starten på det nye job blev også noget anderledes, end den nyslåede rektor havde forventet. For i marts måtte skolen lukke på grund af corona-epidemien. - Lige pludselig stod jeg med en lukket skole uden studerende og uden medarbejdere, fuldkommen tom. Det var jo nemt nok at lukke den, men den delvise genåbning har været et arbejde og en udfordring uden lige, fortæller hun og fortsætter: - Men det har også været lærerigt og interessant med rigtig meget online kommunikation. Vi har høstet rigtig mange gode erfaringer, men vi har også nogle studerende, som slet ikke befinder sig godt med det. For øjeblikket er skolen kun åben for HF Søfarts-eleverne og grunduddannelsen til kystskipper, men Helle Bak Poulsen håber, at skolen kan åbne for de videregående uddannelser igen efter sommer. Skolen har normalt omkring 150 elever på HF Søfart og lidt færre navigatørstuderende. Og når skolen genåbner helt bliver en af udfordringerne at gøre uddannelserne endnu mere attraktive for de unge. - Eleverne kommer ikke af sig selv. Der er rift om de unge, og de er pressede af, at alle gerne vil have dem igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt. Allerede i syvende klasse, skal de begynde at tænke over, hvad de gerne vil være resten af deres liv. Men det kan unge ikke forholde sig til. Mange af dem, der går på HF Søfart, siger netop, at de trænger til en afveksling fra det boglige, siger Helle Bak Poulsen. Hvad går livet til søs egentlig ud på? - Jeg har ikke været til søs i mange år. Men det er nok den intensive måde, man arbejder på. Og forståelsen af at samarbejde i besætningen er nødvendigt, for at det fungerer. Det synes jeg nøglen, slutter Helle Bak Poulsen. Skibsassistent fra Svendborg Søfartsskole i 1992. Skibsførereksamen fra Marstal Navigationsskole i 1997. Har derudover videreuddannet sig, blandt andet inden for pædagogik og undervisning samt Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Ubefaren skibsassistent, 1993-94. Timelærer på Marstal Navigationsskole, 1997-2000. Overstyrmand og senere overfartsleder på Søby-Mommark ruten, 2001-2008. 2007-2020: Hhv. hjælpelærer, adjunkt og lektor på Marstal Navigationsskole. Fra 1. februar 2020 rektor samme sted. 55-årige Helle Bak Poulsen er mor til tre børn på henholdsvis 23, 21 og 20 år og har desuden et plejebarn fra Marokko. I fritiden er hun en aktiv svømmer og ligeledes formand for bestyrelsen i Ærø Svømmeklub.
BREAKING