23948sdkhjf

Danish Maritime Days: Margrethe Vestager taler ved konference

EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, og Maersk Lines CEO, Søren Skou, er hovedtalerne på the European Maritime Law Organisations (EMLO) konference i København 5. oktober 2015.

Hvad sker der inden for EU konkurrence- og søret? De vigtigste spørgsmål inden for konkurrencelovgivningen vedrørende international skibsfart og havne er på dagsordenen på konferencen, som vil indeholde opdatering på emner som konsolidering og samarbejde i container-branchen, implikationer for branchens struktur, kartel-påstande og EU’s reviderede havstrategi 2020. 

"Jeg ser frem til at høre Margrethe Vestagers indlæg, hvor hun som konkurrencekommissær i EU netop sætter fokus på konkurrencevilkårene og de regulatoriske forhold i shippingbranchen. Danmark er en førende søfartsnation. De danske aktører opererer internationalt, og branchen er underlagt mange love og regler. Konkurrenceret er et helt centralt emne i international shipping,"  siger Peter Appel, søretsadvokat, partner og bestyrelsesformand i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og council member i EMLO, der står bag konferencen.

Under temaet maritim regulering byder Danish Maritime Days også på en konference hos Danmarks Rederiforening med to separate temaer: genanvendelse af skibe og regulering af svovl, herunder en effektiv håndhævelse.

Kilde: Danish Maritime Days

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156