23948sdkhjf

Norsk rederi bekræfter: Besætning i sikkerhed efter tankkollision ud for Fujairah

Kollision mellem to store tankskibe førte til brand – Frontline oplyser, at alle søfolk er i god behold

Et af John Fredriksens tankskibe var involveret i en alvorlig kollision ud for Fujairah tirsdag morgen, men alle besætningsmedlemmer er uskadt.

Det skriver Tradewinds.

Frontline har bekræftet, at selskabets 300.000-dwt råolietanker Front Eagle var involveret i sammenstødet med den 165.000-dwt store Adalynn, som administreres af Oceanpack Ship Management i Dubai. Kollisionen skete omkring 15 sømil fra Fujairah, hvorefter der opstod brand på begge skibe. 

Branden på Front Eagle blev hurtigt slukket, mens Adalynn ifølge sikkerhedsfirmaet Diaplous Group blev ramt af en omfattende brand og fik alvorlige strukturelle skader.

Alle besætningsmedlemmer om bord på Front Eagle er i sikkerhed, og der er ikke rapporteret om tilskadekomne eller forurening, udtaler Frontline i en meddelelse til Tradewinds

UAE's kystvagt og myndighederne i Fujairah og Khor Fakkan er blevet underrettet og arbejder fortsat med sagen. Frontline betegner hændelsen som navigationsrelateret og understreger, at den ikke har forbindelse til den aktuelle regionale konflikt. En fuld undersøgelse af årsagen er igangsat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098