23948sdkhjf

Medie: Norden sælger to MR-tankskibe

D/S Norden har angiveligt solgt to af sine sydkoreanskbyggede MR-tankskibe.

Det skriver Tradewinds på baggrund af oplysninger fra skibsmæglere.

Der er tale om skibene ’James Cook’ og ’Nord Steady’, begge bygget i 2013. De er angiveligt overtaget af indiske og græske købere.

Over for Søfart oplyser Norden, at rederiet ikke vil kommentere "brancherygter".

Men bekræftes ovenstående, vil Norden ifølge Tradewinds stå tilbage med 10 selvejede tankskibe – foruden otte tørlastskibe og to offshore-støttefartøjer.

Det er udover den indchartrede flåde, som ved udgangen af andet kvartal i år talte 69 skibe.

I sensommeren fortalte topchef Jan Rindbo til Søfart, at rederiet - på dét tidspunkt - ikke var i gang med at sælge tankskibe, da markedet trods nedgang stadig var varmt. Til gengæld så man ind i en længerevarende oprustning inden for tørlast.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094