23948sdkhjf

Klimaminister vil have undersøgt baggrunden for havmølle-pause

Det undrer minister, at myndigheder først nu finder ud af, at åben dør-ordning kan være i strid med EU-retten

Energistyrelsens melding mandag, om at havvindmølleprojekter under åben dør-ordningen er sat i bero, skal nu undersøges nærmere. Det oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Åben dør-ordningen, hvor private aktører selv kan tage initiativ til at opføre havmølleparker uden statsstøtte, har eksisteret siden 1999.

Derfor undrer det en række erhvervsorganisationer, at tvivl om ordningen først kommer nu.

- Det spørger jeg også mig selv om, og jeg har derfor bedt om en redegørelse for forløbet fra mit ministerium, oplyser Lars Aagaard.

- Ordningen har eksisteret i mange år. Det, der dog har ændret sig, er, at vi den seneste tid har set en kæmpe efterspørgsel efter projekter, som er langt, langt større, end vi har set de foregående år.

- Det er blandt andet det, der fører til, at bekymringen om ulovlig statsstøtte bliver rejst, fordi der har været så stor efterspørgsel i markedet.

Ministeren kan lige nu ikke komme nærmere, hvornår en afklaring ventes. Han har rejst spørgsmål hos EU-Kommissionen og kommissionens danske næstformand, Margrethe Vestager.

Men han mener "offentligheden har krav på indsigt i", hvad der har ført frem til mandagens beslutning fra myndighederne.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172