23948sdkhjf

Danmark sender nye patruljebåde til Frontex i 2024

Det er afgørende for regeringen, at der skabes ro ved EU's ydre grænser. Derfor har regeringen tilbudt at fortsætte og øge sit bidrag til Frontex i 2024

På trods af den ændrede sikkerhedspolitiske situation har regeringen besluttet, at Danmark i tillæg til det danske personelbidrag til Frontex skal opretholde og øge sit kapacitetsbidrag til Frontex i 2024.

Det betyder en forlængelse af Forsvarets og politiets patruljebådsbidrag i Grækenland indtil udgangen af januar 2025 med indsættelse af to nye patruljefartøjer i erstatning for de hidtidige. Desuden også et køretøj med termisk observationsudstyr i op til ca. 6 måneder, et et helikopterbidrag i op til ca. 6 måneder og et overvågningsflybidrag i op til ca. 60 dage. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Sidste år var antallet af irregulære migranter og asylansøgere i EU det højeste siden krisen i 2015 og 2016. Det er meget bekymrende. Derfor er det meget vigtigt, at EU's medlemsstater arbejder sammen om at få kontrol med de ydre grænser. udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)

- Der er et stort migrationspres på Europa, som vi skal tage meget alvorligt. Sidste år var antallet af irregulære migranter og asylansøgere i EU det højeste siden krisen i 2015 og 2016. Det er meget bekymrende. Derfor er det meget vigtigt, at EU's medlemsstater arbejder sammen om at få kontrol med de ydre grænser. Her spiller Frontex en afgørende rolle, som Danmark bakker op om. Det danske bidrag skal være med til at støtte kontrollen med den ydre grænse og reducere antallet af irregulære migranter, der krydser grænsen ulovligt for at komme til EU, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i forbindelse med beslutningen.

Nye patruljefartøjer klar til Frontex

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) understreger behovet for et stærkere Europa i en usikker verden. 

- De udfordringer, som Danmark og Europa står over for, kræver et stærkt og forpligtende samarbejde. Forsvaret bidrager væsentligt til den vigtige indsats med at håndtere migration ved EU's ydre grænse. Det gør vi ved at støtte politiets overvågningsopgave med kapaciteter og personel, samtidig med at Forsvaret også løser sine andre opgaver."

 De to nye patruljefartøjer indkøbes med 90 pct. medfinansiering af EU-midler fra EU's pulje til støtte til grænsearbejde. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094