23948sdkhjf

Historisk færge sat til salg - ejer afslører internt opgør

På Den Blå Avis er den historiske færge M/S Tunø sat til salg blot to år efter, den sidst blev solgt. Bag annoncen gemmer sig et internt opgør

I annoncen på Den Blå Avis kan man læse, at Aarhus Sail Event Aps er under frivillig likvidation, og derfor bliver færgen M/S Tunø solgt på auktion.

Historien er dog mere kompliceret end som så, fortæller ejer Lars Hede til TV2 Østjylland.

Han og makkeren Niels Ravn købte den historiske færge med 57 år på bagen i februar 2020 få uger før coronakrisen skyllede ind over Danmark.

Dengang fik de en række investorer med i deres selskab Aarhus Sail Event, og det er dem, man nu er raget uklar med.

Derfor er selskabet sat under frivillig likvidation, eller som Lars Hede forklarer det:

- Man sætter firmaet til salg med skib og firmanavn. Så kan alle gå ind og byde på det. Det kan vi også selv, siger han til TV2 Østjylland.

Det er netop planen. Lars Hede og Niels Ravn vil selv byde på virksomheden, så de kan genoptage driften, men det bliver uden de investorer, de har haft med ombord indtil nu.

Ifølge TV2 Østjylland drømmer de to om at købe et større skib, der kan sejle hele året. M/S Tunø er et åben skib, der betyder, at det ikke kan sejle med passagerer hele året rundt.

Men den ide var gruppen af investorer ikke med på.

- Det fremlagde vi for vores småinvestorer, men der var ikke opbakning til at gældsætte os for at købe et større skib, siger Lars Hede.

De to ejere forsøgte at købe investorerne ud, men de kunne ikke blive enige om en pris. Ifølge Lars Hede havde investorerne alt for høje forventninger til, hvad de kunne få for deres andele i Aarhus Sail Event Aps.

- Vi synes deres værdiansættelse var hele ude i hampen, siger Lars Hede til TV2 Østjylland.

I dag er forholdet mellem de to ejere og deres investorer anspændt.

- Stemningen er ikke god. De havde et håb og en tro på, at firmaet var mange millioner værd, og at de ville få et kæmpe udbytte. Så det er de trætte af, men vi er da også trætte af, at der bliver stillet sådan nogle ublu høje krav. Men det er der, vi står, siger Lars Hede.

Efter samråd med deres jurister har de i stedet sat hele virksomheden til salg som en frivillig likvidation. De ser det som den eneste vej til at realisere deres drøm om at købe et større skib, der kan sejle året rundt i Aarhus Havn.

Men det er ikke en løsning, de er glade for.

- Det er vi trætte af, det er et kæmpe administrativt bøvl med sådan en frivillig likvidation, siger Lars Hede.

De håber, de kan finde nogle større investorer, der fra start er klar til at satse stort, siger han.

Aarhus Sail Event sejler også med Juldamperen i Aarhus Havn. Den er ikke berørt af salget, da den er ejet af en anden virksomhed. Aarhus Sail Event har chartret Juldamperen, og den vil sejle alle planlagte ture frem til juleaften.

Minimumsprisen på M/S Tunø og Aarhus Sail Event Aps er 650.000 kroner.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Havarirapport: Lods brugte mobiltelefon før grundstødning
3F Sømændene: Er Dannebrog et bekvemmelighedsflag?
Entreprenør skal grave nye kanaler og bygge broer i Aarhus
Solid vækst i Nordens tanker pool
Navigatører vil ikke tvinges ind i Dansk Metal - advarer om arbejdskonflikt
Miljøhensyn dumper Næstveds planer om ny havn
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Leder IDAG
Kommunefokus

Send til en kollega

0.174