23948sdkhjf

Samarbejde med dansk virksomhed får sit hidtil største skib til Esbjerg

Nyt skib på næsten 54 meter er den seneste tilføjelse i dansk-tysk-britisk samarbejde

Der er kommet et nyt skib til Esbjerg. Det er et samarbejdet mellem tyske O.S. Energy GmbH, danske Foga Consult ApS fra Esbjerg samt britiske Newcastle Marine Services Ltd., der har investeret i et nyt fartøj til flåden af specialiserede survey-fartøjer.

Det er skibet 'Fortuna Crane', som er det største fartøj i gruppen til dato, og det vil gå direkte på charter for en serie seismiske og geofysiske survey opgaver til en af gruppens eksisterende kunder. Når det ikke er på opgave, kommer det til at ligge i Esbjerg. Det skriver gruppen i en pressemeddelelse.

'Fortuna Crane' af Esbjerg

  • Flag: Dansk
  • Klasse: Bureau Veritas
  • Brutto Tonnage: 625 GT
  • Største længde: 53,70m
  • Bredde: 11,00m
  • Dybgang: 2,90 – 3,55m
  • Dæksplads: 261 m2
  • Dæks last: 300 tonnes
  • Anker system: 4-point mooring
  • Container kapacitet: 20 TEU
  • Ydelser inkluderer blandt andet vagtopgaver, trafikkoordinering, bund og vandprøvetagning samt fugleobservationer

Kilde: O.S. Energy, Foga Consult & Newcastle Marine Services

Tilføjelsen af 'Fortuna Crane,' betyder at samarbejdet nu udbyder 10 specialfartøjer til opgaver fra Østersøen til Nordsøen og fra de Britiske øer til landende omkring den Engelske Kanal. 'Fortuna Crane' blev købt fra det tyske firma Bitunamel Feldmann, der i en årrække har opereret fartøjet under navnet 'Noortruck.' Nu er der så kommet et dansk flag på skibet. 

Ønske om større kapacitet

Dermed kan virksomhederne præsentere endnu et aktiv målrettet eksisterende og fremtidige kunder. Beslutning blev ifølge pressemeddelelsen taget baseret på et øget ønske om at få adgang til en større kapacitet for at imødekomme de stigende behov og markedskrav som følge af, at offshore projekterne vokser i størrelse og omfang.

- Interessen for fartøjet opstod baseret på den profesionelle måde skibet blev drevet på af besætningen og de tidligere ejere, hvilket omfatter en serie større ombygninger og opgraderinger af fartøjet, imødekommende den stigende mængde opgavetyper skibet har udført, udtaler de nye ejere i en fælles meddelelse, 

Skibet har et langt CV indenfor seismik, geofysiske og geotekniske surveys, såvel som andre specialiserede opgaver fra Bubble Curtain operationer over ROV og dykker kampagner på mange projekter. 

Køb indgår i strategi

Specielt har to store ombygninger og opgraderinger sikret, at 'Fortuna Crane' fortsat møder markedskrav og standarder. 

"Det er vores store glæde at indlemme fartøjet i vores flåde af fartøjer drevet under vores ISO certificerede Ship Management System," skriver de i pressemeddelelsen. 

Købet af M/S Fortuna Crane indgår gruppens strategi, om at tilbyde udførsel af en stor mængde opgaver til konkurrencedygtige priser til de hastigt voksende markeder indenfor energi, kommunikation, fremføring og konstruktion til søs. 

Samarbejdet mellem O.S. Energy, Foga Consult & Newcastle Marine Services

  • Serviceudbyder og kontraktholder for offshore projekter, der tilbyder en stor og varieret mængde ydelser.
  •  Tilbyder omkostningseffektive og kundespecifikke serviceydelser.
  •  Ejer og opererer en flåde af multi- purpose service fartøjer, opfyldende gældende HQSE- krav og standarder fra alle større Offshore Energy Projekt operatører og ejere.
  • Tilbyder konsulent ydelser i forbindelse med offshore projekters indflydelse på fiskeri sektoren og andre aktører i projekt området.
  • Tilbyder Fiskeriforbindelses officerer (FLO) til offshore operationer som seismik, UXO og konstruktions projekter.
  • Tilbyder ingeniør og skibsarkitekt ydelser til skibsredere og operatører.
  • Indgår i forskning projekter af forskellig størrelse og detaljeringsgrader med fokus på tekniske løsninger for nye koncepter indenfor skibs operation, koncept studier bl.a. indenfor bæredygtighed i offshore sektorerne.
  • Stor erfaring indenfor skibsarkitektur, beregninger og projekter indenfor vægt og stabilitet, koncept designs af fartøjer, strukturelle analyser, udvikling og design af fortøjningssystemer, hydrodynamiske analyser af faste og flydende konstruktioner samt visualisering og detaljerede projekt tegninger indenfor reparation og arbejder med modifikation og ombygninger.

Kilde: O.S. Energy, Foga Consult & Newcastle Marine Services

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.516