Kommunen må til lommerne: Venø-færgens ombygning sprænger budgettet
Af Benita Dreyer-Andersen
To mio. kr. mere end ventet.
Det er de økonomiske realiteter i Struer Kommune, der har fået kastet lys over, hvad det vil koste at retrofitte den nuværende dieseldrevne 'M/F Venø Færgen' til batteridrift.
Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Kommunen havde afsat 12,6 mio. kr. til at få færgen bygget om til batteridrift. Kommunen har sendt opgaven i udbud og nu viser de indkomne tilbud, at prisen snarere ligger i niveauet 15 mio. kr. Det kom frem på et byrådsmøde tidligere på ugen.
- Det blev et par millioner kroner dyrere, end vi havde håbet. Så vidt, vi kan se det, er priserne blandt andet skudt lidt i vejret på grund af de udmeldinger, der er kommet om, at der skal købes både nye og nogle flere skibe til Forsvaret, vurderer Struers borgmester Marianne Bredal (V).
På trods af projektets lidt større budget, stemte et flertal i byrådet for at gå videre med ombygningen af færgen.
En ombygning af 'M/F Venø Færgen' har været i spil siden 2022, hvor stigende dieselpriser truede med at sprænge rammerne i færgens driftsbudget.
Udviklingen betød, at udgiften til diesel ville stige fra 800.000 kr. årligt til over én mio. kr.
Kommunen kom frem til, at en ombygning til batteridrift ville spare kommunen for 350.000 kr. årligt på driften.
Færgefart i udbud
Struer Kommune er langt fra ene om at stå i økonomiske overvejelser, når det kommer til deres færger.
Også Læsø Kommune så ind i større udgifter til diesel, hvilket fik kommunen til at sende opgaven med at drive kommunens færge i udbud. Dermed ville båndet mellem Læsø Kommune og færgefarten blive løsnet.
Men det var et nødvendigt skridt at tage for kommunen, fortæller borgmesteren.
Det er nemlig for dyrt at drive færgen videre, og det er også for urealistisk for kommunen at finansiere et nyt fartøj. Det har borgmester Tobias Birch Johansen tidligere forklaret overfor Søfart.
- Vi er blevet overhalet indenom at grøn omstilling og stigende inflation. Prisen på at anskaffe os en ny færge er på ti år steget til det dobbelte. Vi har som lille kommune svært ved at finansiere et lån på en halv milliard kroner, hvis vi skal købe en ny færge, siger han.
Ved at sende færgedriften i udbud ville kommunen minimere en del af færgefartens variabler, som Tobias Birch Johansen udtrykker det.
- Et konkret eksempel er, at vi pludselig blev ramt af en CO2-afgift på tre mio. kroner for færgens udledning. Det er svært at håndtere i en lille kommunes økonomi, og variabler som denne ville vi kunne slippe for, hvis vi fik en ekstern til at drive færgen.
Molslinjen endte med at byde ind på færgefarten, og rederiet og kommunen ligger lige nu i forhandlinger om, hvordan den fremtidige færgefart kan tage sig ud.
