23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Se billederne: Royal Arctic forlod Aalborg

Sidste Grønlandsskib fra Royal Arctic Line stævnede ud fra Aalborg onsdag aften.
Annonce

Nu er det slut - efter næsten 50 år.

Det knap 180 meter lange containerskib Tukuma Arctica er sejlet fra containerterminalen i Aalborg Havn, og dermed er en epoke slut.

Det var nemlig sidste gang, et Grønlandsskib fra Royal Arctic Line afsejlede fra havnen i Aalborg, der ellers har været centrum for søtransport af gods mellem Danmark og Grønland.

Annonce

Royal Arctic Line har eneret på søtransport af gods til og fra Grønland og de grønlandske bygder, og havnen i Aalborg har været fast anløbshavn - basishavn - i Danmark.

Efter udløb af basishavn-aftalen 31. december 2022 vil vi dog fortsat have vores danske hovedkontor i Aalborg med salg, kundeservice samt skibsteknisk og administrativt personale. Det drejer sig om ca. 40 medarbejdere.

Verner Hammeken, administrerende direktør hos Royal Arctic Line.
Annonce

Det samarbejde slutter officielt 31. december, hvorefter havnen i Aarhus i stedet bliver fast anløbshavn i Danmark.

Med kurs mod Nuuk

Men allerede nu er det næsten 50 år lange parløb mellem Royal Arctic Line og Aalborg Havn afsluttet, og containerskibet Tukuma Arctica har afsejlet Aalborg på en rute, der går via Helsingborg, Aarhus, Færøerne, Island og slutter i Nuuk, Grønland, med forventet ankomst 1. juli.

Royal Arctic Line vil dog indtil udgangen af 2022 fortsat have mandskab i Aalborg, og de vil betjene egne og havnens kunder på containerterminalen og det tilhørende værksted, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Annonce

40 ansatte fortsætter i Aalborg

- Der forestår et stykke praktisk arbejde med at pakke sammen og levere faciliteterne tilbage til Aalborg Havn/Port of Aalborg. Efter udløb af basishavn-aftalen 31. december 2022 vil vi dog fortsat have vores danske hovedkontor i Aalborg med salg, kundeservice samt skibsteknisk og administrativt personale. Det drejer sig om ca. 40 medarbejdere, siger Verner Hammeken, administrerende direktør hos Royal Arctic Line.

Aalborg Havn/Port of Aalborg, som ejer terminalen i Aalborg, omlægger strategien, når Royal Arctic Line ikke længere er fast terminaloperatør.

Annonce

Stor vækst de seneste år

Fremover vil havnen i Aalborg have fokus på at betjene og styrke det nordjyske erhvervsliv og det nordjyske gods, som kommer ind og går ud i hele verden fra andre havne i Jylland og Hamburg.

- Vi har de senere år investeret i og udvidet infrastrukturen omkring containerterminalen betragteligt, særligt vores togterminal og sporføringer på havnen, og vi har her set meget store vækstrater over specielt de seneste to år. Vi ser derfor en klar sammenhæng mellem vores togsystem med daglige anløb og det nye terminalkoncept, siger Lasse Frimand Jensen, bestyrelsesformand hos Port of Aalborg A/S i en pressemeddelelse.

Annonce

Klik på galleriet for at se flere billeder

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.375|instance-web03