23948sdkhjf

Energiministre skal fasttømre klimaambitioner ved historisk Nordsøtopmøde i Esbjerg

For at sætte fart på Europas grønne omstilling, skal der udbygges massivt med havvind i Nordsøen. Derfor mødes både regeringsledere og energiministre fra Tyskland, Holland og Belgien med Europa-Kommissionens top til Nordsøtopmøde i Esbjerg 18. maj. På topmødet bliver der fremlagt ambitiøse tiltag, der vil forsyne Europa med grøn strøm.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Efter Ruslands invasion af Ukraine står det klart, at Danmark og Europa skal være fri for fossil gas hurtigst muligt. Den grønne omstilling væk fra sort energi er akut nødvendig, og derfor vil klima- og energiminister Dan Jørgensen, sammen med sine europæiske ministerkolleger fra Tyskland, Belgien og Holland samt EU’s energikommissær, adressere den globale energikrise ved Nordsøtopmødet i Esbjerg 18. maj.

Ministrene skal især drøfte, hvordan havvind kan bidrage til at nå EU’s klimaneutralitetsmålet og få Europa fri fra russisk gas. Flere ambitiøse erklæringer om grønne energisamarbejder i Nordsøen vil blive indgået på topmødet.

Statsministeren deltager

- EU skal være uafhængig af Ruslands gas hurtigst muligt. Regeringen har taget et stort første skridt med udspillet ”Danmark kan mere II” – der vil sende grøn strøm til vores europæiske venner. Vi står sammen om at accelerere den grønne omstilling fra sort til grøn energi. Topmødet præsenterer en række vigtige løsninger for, at EU når sit mål om klimaneutralitet. Jeg ser frem til at tage imod mine kolleger og tage de næste vigtige skridt mod et mere grønt og sikkert Europa, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Europa-Kommissionen præsenterede i marts et mål om at blive uafhængig af russisk gas. Den konkrete plan for at realisere målene, kaldet Re Power EU, forventes præsenteret i anden halvdel af maj.

Energiministermødet finder sted, samtidig med at regeringscheferne fra Tyskland, Belgien og Holland mødes med statsminister Mette Frederiksen ved topmødet. Derudover deltager også Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144