23948sdkhjf

Stem 'ja' - rederier vil af med forsvarsforbeholdet

Stem 'ja' til at afskaffe forsvarsforbeholdet, når du skal stemme 1. juni eller brevstemmer inden da.

Sådan lyder den direkte opfordring fra de danske rederiers brancheorganisation. 

enhver tvivl bør være udryddet Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier

Opfordringen skyldes blandt andet krigen i Ukraine.

- Med Ruslands aggressive invasion af Ukraine har vi desværre fået krig og ustabilitet helt tæt på. Krigens rædsler foregår nærmest i vores baghave, og derfor mener jeg, at enhver tvivl bør være udryddet. Vi må stå sammen og gå helhjertet med i det europæiske forsvarssamarbejde. Med Danmark i hjertet af det sikkerhedspolitiske samarbejde både i Nato og EU står vi stærkere. Det er ikke et enten-eller, men et både-og,  siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

For Danske Rederier handler afskaffelsen af forsvarsforbeholdet også om, at Danmark uden forbehold ville kunne spille en endnu større rolle i bekæmpelse af pirateri.

Danmark er eksempelvis lige nu afskåret fra at deltage i EU’s anti-piratmissionen ATALANTA, som kører indtil december 2022 på Afrikas østkyst.

- Vi beder vores søfarende sejle i alle afkroge af verdenshavene – også i uroprægede områder, hvor de risikerer at blive taget til fange af pirater. Derfor er det vores pligt at passe ordentligt på dem. Og det gør vi bedst ved også at kunne deltage i fremtidige EU-ledede anti-piratmissioner, hvor NATO ikke kommer til at tage teten, siger Anne H. Steffensen.

Hvad er forsvarsforbeholdet?

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært udstyr til EU-ledede missioner i konfliktområder. Danmark deltager dog i civile operationer, som hidtil har udgjort hovedparten af EU’s missioner. Danmark kan også deltage i operationer, hvor der både er civil og en militær del, hvis de enkelte dele kan adskilles. Det forventes, at der i fremtiden vil være flere blandede civil-militære missioner, og at Danmark derfor ikke kan deltage i disse.

Forsvarsforbeholdet og Danmarks indflydelse
Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles. Herudover har forbeholdet den konsekvens, at Danmark, når vi har formandskabet for Ministerrådet, skal overlade formandsrollen til et andet medlemsland, når der diskuteres forsvarspolitik. På trods af disse forhold deltager Danmark dog i de bredere og mere generelle diskussioner af den europæiske forsvarspolitik.

EU har ingen hær
EU har ikke nogen fælles hær. EU-landene bestemmer selv over deres militære styrker, som i stigende grad arbejder med hinanden. EU-landene kan beslutte, at de vil gennemføre en fælles EU-operation, men det er landene selv, der er ansvarlige for at udsende deres militære og civile bidrag.

EU har f.eks. sendt militære missioner til:

  • Patruljering og kamp mod pirater ud for Somalias kyst
  • Fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina
  • Beskytte flygtninge fra krisen i Darfur (Sudan)

https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvad-er-forsvarsforbeholdet

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141