Nye anbefalinger skal brandsikre historiske bygninger bedre

Med branden på Børsen i 2024 stod det desværre klart, at vi skal være langt bedre til at sikre vores historiske bygninger. Efter branden blev der derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle undersøge de brandmæssige udfordringer ved Danmarks bevaringsværdige bygningsmasse. Det er der nu kommet en række anbefalinger ud af (se faktaboks nedenfor).

- Det er meget positivt, at der nu sker noget på området. Vi skal nemlig helt tilbage til 1994 for at finde et tilsvarende tiltag. Dengang udgav Social-, Bolig- og Ældreministeriet et cirkulære om renovering og brandsikkerhed i fredede bygninger – som en reaktion på flere store brande i historiske bygninger et par år forinden, siger Marcello Francati, brandteknisk rådgiver hos DBI, og fortsætter:

- Men cirkulæret er blevet lidt overset og har desuden længe manglet en opdatering, hvilket er et af de tiltag, der nu er stillet forslag om. Hos DBI ser vi dog meget gerne, at cirkulæret kommer til at omfatte alle bevaringsværdige bygninger og ikke kun fredede bygninger. Det gælder i øvrigt også kirker, som desværre er undtaget i de nye anbefalinger.

- Samtidig bør cirkulæret forpligte eller skabe incitament til, at bygningsejere går i dialog med beredskaber om, hvordan en rednings- og slukningsindsats kan foretages under renoveringsarbejder, siger Helene Anisimov, projektleder hos DBI.

Læs også: Børsen-branden: Et år efter mangler vi stadig retningslinjer

Vi mangler vejledninger
Ifølge Bygningsreglementets kapitel 7, § 163, skal der gennemføres brandværnsforanstaltninger under byggearbejder, som sikrer, at brandsikkerheden ikke forringes under arbejdet.

- Lovgivningen fastslår, at brandsikkerheden ikke må kompromitteres i byggeperioden. Så det, vi mangler, er ikke lovgivning, men nogle konkrete eksempler på, hvordan vi brandsikrer under byggearbejder. Derfor anbefaler DBI, at der udarbejdes en vejledning med nogle klare, praktiske anvisninger, som understøtter lovgivningen på området, siger Helene Anisimov og suppleres af Marcello Francati.  

- Cirkulæret burde omdannes til en vejledning. Under Vejledninger i § 163 finder man ganske vist lidt, der kan bruges, men slet ikke nok, for der mangler eksempler. Brandsikringen under byggearbejder kan være ret bøvlet for de udførende, ligesom der nok også hersker en vis grad af uvidenhed. Det kan lede til uhensigtsmæssig adfærd – som når man f.eks. først sætter dørene i til allersidst for at kunne gå uhindret frem og tilbage, når man arbejder. Her ville det hjælpe en del, hvis man i det mindste satte døre i brandsektionerne, så risikoen for brandspredning begrænses.    

Brandkrav vs. fredningskrav
Mens Bygningsreglementet udelukkende har fokus på brandsikringskrav, har Slots- og Kulturstyrelsen også fredningskrav for øje i forbindelse med renovering af Danmarks fredede bygninger.

- Ved renovering gælder det om, at udformning og omfang af brandsikringen konflikter mindst muligt med fredningshensyn. På den måde bliver løsningerne tit det muliges kunst, siger Helene Anisimov og tilføjer:

- Slots- og Kulturstyrelsen bør derfor sætte sig sammen med bl.a. Social- og Boligstyrelsen, Historiske Huse og DBI for at finde de bedste løsninger. F.eks. kunne man i fællesskab udarbejde en Eksempelsamling med eksempler på, hvordan brandsikring kan udføres i en historisk bygning. Bygningsejere ville dermed have et katalog over mulige løsninger, som på forhånd er godkendt og accepteret af Slots- og Kulturstyrelsen.

Udvidet brandsyn
Et udvidet brandsyn af visse fredede bygninger er også på listen over de nye anbefalinger. DBI er enig i dette forslag.

- Brandsyn handler i dag ikke kun om at påpege fejl, men også om at få en konstruktiv snak om, hvordan brandsikkerheden kan optimeres. Så brandsyn af historiske bygninger kunne med fordel udvides med en dialog om både en indsatsplan og en værdiredningsplan for bygningen. Også kontrol af, om bygningen har en DKV-plan, og om den følges, kunne indgå som en del af brandsynet, siger Helene Anisimov og fortsætter:

- Mangler beredskaberne ressourcer til at gennemføre sådanne brandsyn, vil DBI kunne være behjælpelig med et brandtjek, som udvikles specielt til historiske bygninger. Brandtjekket kan kombineres med en brandteknisk bygningsbeskrivelse, som fokuserer på bygningsdele, der udgør en særlig brandrisiko, f.eks. hulrum og brandbare materialer. Med beskrivelsen skal der følge nogle anbefalinger til bygningsejeren om tiltag, der kan forbedre brandsikkerheden ud fra et værdisikringsperspektiv.       

Forsikringsselskaber skal på banen
DBI håber, at forsikringsselskaberne kan være med til at regulere brandsikkerhedsforholdene i vores historiske bygninger.

- Det kræver dog, at forsikringsselskaberne tager de nye anbefalinger til sig og skærper kravene til brandsikring af historiske bygninger. Hvis der f.eks. bliver udarbejdet en vejledning på området, kan den bruges på samme måde, som man i dag bruger DBI’s Vejledning 10 om varmt arbejde, der i mange forsikringspolicer er et krav at følge, siger Marcello Francati.

- Har man fået lavet en brandteknisk bygningsbeskrivelse af områderne med forhøjet brandrisiko, kan den ligeledes blive et godt værktøj for forsikringsselskaberne, når de skal vurdere, hvorvidt de vil forsikre en historisk bygning. For sagen er, at folk ofte først interesserer sig for brand, når deres bygning brænder. Og da er det for sent, siger Helene Anisimov.

Ingen gratis brandsikring
Der er udtrykt ønske om, at de nye forslag skal være omkostningsneutrale at realisere. Den ambition deler DBI ikke.    

- Intet er gratis. Derfor er det uambitiøst og urealistisk at kræve gratis brandsikkerhed. Men med gode, gennemarbejdede idéer og et konstruktivt samarbejde mellem relevante aktører i byggeriet tror vi på, at det er muligt at opnå langt bedre brandsikring af vores historiske bygninger, end vi har i dag. Det kommer dog kun til at rykke noget for alvor, hvis vi er villige til at betale for det, siger Helene Anisimov.           

Se rapporten med anbefalingerne til brandsikring af historiske bygninger

---------------------------------------

De nye anbefalinger 

1. Pilotprojekt for kortlægning af særlige behov og indsatsmuligheder for ikoniske bygninger af national betydning
   Et pilotprojekt på 2-5 ikoniske bygninger af national betydning, hvor der foretages en kortlægning af særlige behov og indsatsmuligheder for brandsikring og værdiredning mv.
   
   
2. Opdatering og opløftning af cirkulære
   Opdatering af cirkulæret om instruks for brandværnsforanstaltninger under byggearbejder på fredede bygninger for at sikre en bedre brandsikring af byggepladsen.
   
   
3. Justering af bygningsfredningsloven
   Tydeliggørelse i bygningsfredningsloven af at der skal tages hensyn til brandsikring.
   
   
4. Ændring af brandsynet
   Indføring af et udvidet brandsyn af visse fredede bygninger. Det vil skulle afdækkes nærmere om og i hvilken grad, særlige historiske bygninger kan blive omfattet af krav om udvidet brandsyn.
   
   
5. Støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger
   Bedre muligheder for at give støtte til bygningsarbejder, der understøtter brandsikringstiltag.

---------------------------------------

Fakta om arbejdsgruppens arbejde
Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Social- og Boligministeriet, Social- og Boligstyrelsen, Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab samt Beredskabsstyrelsen.

Gruppen havde til opgave at undersøge gældende lovgivning, den relevante bygningsmasse og de brandmæssige udfordringer ved disse bygninger.

Arbejdsgruppen har undersøgt internationale modeller fra Norge, Sverige og Storbritannien og inddraget erfaringer fra Danske Beredskaber, Hovedstadens Beredskab og Historiske Huse. På den baggrund har gruppen foreslået en række initiativer.