23948sdkhjf

Analytiker: Mærsk er meget konservativ i vurderingen for 2. halvår

Umiddelbart vurderer rederiet A.P. Møller-Mærsk, at fragtraterne fortsat vil være høje i 2. kvartal, men selskabets antagelser for 2. halvår ser mere dystre ud.

Mærsk har med sit seneste kvartalsregnskab vist, at de er verdensmestre i at tjene penge, og at de vil gøre det noget tid endnu, men allerede i 2. halvår 2022 er selskabets antagelse, at markedet vi normalisere og fragtraterne dermed falde, når fragtkapaciteterne er udlignet bedre i forhold til behov og forsyningskæder. Men de mørke udsigter deles ikke af senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen.

- På trods af krigen i Ukraine, nedlukning i Kina og en betydelig usikkerhed i verden, er der ikke meget, der skal ske, før der igen kommer forstyrrelser i forsyningskæderne, som vil være med til at holde fragtraterne oppe, så efter min opfattelse er det en meget konservativ antagelse Mærsk har for 2. halvår og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi kommer til at se flere opjusteringer i den kommende tid, siger han.

Strejkende havnearbejdere

Mikkel Emil Jensen noterer sig også, at Mærsk fortsat har fald i volumen på syv procent, som selskabet flytter, men påpeger samtidig, at det i sig selv ikke behøver at gå ud over selskabets evne til fortsat at tjene penge.

- I forhold til de de øvrige logistikselskaber er kundetilfredsheden forholdsvis stor. Den er generelt lav i den branche, men tilfredsheden med Mærsk er bedre end konkurrenternes, siger han.

Læs også: Mærsk tjener styrtende: Bedste kvartalsregnskab nogensinde

Mikkel Emil Jensen forventer dog, at der under alle omstændigheder kommer et fald i de mængder af fragt, som Mærsk skal leve af.

- Under corona, hvor alt gik i stå, købte vi flere produkter, end vi gjorde før corona, hvilket blandt andet har givet det ekstra pres på fragtraterne, men vi kommer til at se, at forbruget vil skifte fra produkter til rejser, restaurationsbesøg og mere serviceerhverv, så der vil ske en normalisering, men på den anden side, så skal der ikke meget til at forsyningskæderne bliver forstyrret og dermed også få fragtraterne til at stige.

- I øjeblikket er der forhandlinger i gang med de amerikanske havnearbejdere, og de er positive for nærværende, men kommer det til strejker, så vil det igen have indflydelse forsyningskæderne og priserne.

Mærsk har netop udsendt årets første kvartalsregnskab, der er det bedste i selskabet historie med fremgang inden for alle forretningsområder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: A. P. Møller-Maersk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.64