23948sdkhjf

Mærsk tjener styrtende: Bedste kvartalsregnskab nogensinde

Mærsk transporterer færre containere, men hæver driftsindtjeningen til styrtende 9,1 mia. dollars for tre måneder 

Festen fortsætter for Danmarks største rederi, A.P. Møller-Mærsk. 

A.P. Møller-Mærsk har bedrevet det største kvartalsoverskud nogensinde med en stigning i omsætningen på mere end 50 pct. og mere end en fordobling i driftsoverskuddet.  

Det sker på trods af, at rederiet sejlede med færre containere i det første kvartal af 2022. f

Jeg er selvsagt meget stolt af, at virksomheden nu for femte kvartal i træk leverer en organisk vækst på mere end 30 pct. Søren Skou, koncernchef, A.P. Møller-Mærsk

Antallet af transporterede containere faldt fra 3,2 mio. transporterede containere i 1. kvartal 2021 til  3,0 millioner transporterede containere i første kvartal af 2022. Dette skal dog ses i lyset af, at den generelle efterspørgsel på containertransport i markedet har været gradvist aftagende i hele industrien efter det ekstreme toppunkt i kølvandet på nedlukningen under coronapandemien.  

Højt niveau 

Omsætningen for kvartalet steg til 19,3 mia. dollars fra 12.4 i samme periode i 2021.  

Driftsresultatet (ebitda) blev øget til 9,1 mia. dollars - mere end en fordobling på blot ét år, hvor driftsoverskuddet lå på 4 mia. i 1. kvartal 2021.  

Tilbage på bundlinjen er der 6,7 mia. dollars til A.P. Møller-Mærsk, hvilket man kan sammenligne med det samme kvartal i 2021, hvor bundlinjen lød på 2,7 mia. dollars. 

Søfragten oplever netop nu en række flaskehalse blandt andet forårsaget af Kinas hårde nedlukning som følge af coronatilfælde, primært i Shanghai. 

I en kommentar til regnskabet siger koncernchef Søren Skou: 

- Virksomheden vokser inden for samtlige segmenter, havneterminaler, logistikydelser og rederidrift. Den stigende indtjening drives af høje containerrater og dermed transportkontrakter, som bliver indgået på højere prisniveauer. Jeg er selvsagt meget stolt af, at virksomheden nu for femte kvartal i træk leverer en organisk vækst på mere end 30 pct. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094