23948sdkhjf

Nato: Nej til eskorte i Sortehavet

Nato afviser opfordring fra topchef i V.Group, René Kofod-Olsen, om at lade Nato-fartøjer eskortere handelsskibe i Sortehavet.

Den danske topchef i rederiet V.Group, René Kofod-Olsen, har opfordret Nato til at sørge for beskyttelse af handelsflåden i Sortehavet som følge af den russiske invasion af Ukraine.

- Hvis man ser på et hvilket som helst andet sted, hvor der har været konflikt af denne størrelse, og internationalt farvand er blevet påvirket, så ville man kunne stole på en eller anden form for eskorte, siger han til Financial Times.

Han mener, at Nato bør bidrage til beskyttelsen af handelsflåden.

- Vi bør kræve, at vores søfart og skibstrafik bliver beskyttet i internationalt farvand. Jeg er sikker på, at Nato og andre har en rolle at spille i beskyttelsen af ​​den kommercielle flåde, uddyber han over for avisen.

Læs også: Estisk fragtskib rammer mine i Sortehavet og synker

Sørger for minerydning

Nato afviser dog over for Financial Times, at der er øget usikkerhed i Sortehavet som følge af den russiske invasion af Ukraine.

- Ruslands flådetilstedeværelse i Sortehavet har forstyrret maritim handel selv før landets invasion af Ukraine, hedder det ifølge avisen fra Nato.

- Nato overvejer ikke en flådemission for at eskortere skibe i Sortehavet, men Nato-allierede, der har kystgrænser - Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet - har indsat skibe for at finde og neutralisere alle miner, der måtte være i området, lyder uddybningen fra Nato.

Ifølge Financial Times har Natos flådestyrker tidligere været udsendt på anti-piraterimissioner ud for Afrikas Horn og for nylig i antiterroroperationer i Middelhavet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093