Nye patruljeskibe: Team er klar som underleverandør

Virksomhederne Scanel International, DEIF og SH Defence har indgået en aftale om at sammensætte og tilbyde en underpakke til det kommende danske patruljeskibsprojekt.
Læs også: Forsvarsminister: Nye skibe skal bygges i Danmark
Teamet vil tilbyde en komplet el- og automationsløsning, hvor teamets virksomheder byder ind med hver deres forskellige kerneområder, der komplementerer hinanden.
- Dette projekt passer perfekt ind i vores forretningsområde og vil bidrage til at fastholde kritiske fagkompetencer på danske hænder. Det være sig el- og hydraulikdesign, eltavle opbygning og system fremstilling. Alt sammen til gavn for kommende danske projekter, samt eksport af dansk forsvarsindustri, siger CEO i SH Defence, Rene Bertelsen, i en meddelelse om samarbejdet.
Skaffe arbejdspladser
Et af målene er også at fastholde og videreudvikle traditionelle danske fagkompetencer indenfor kritisk teknologi til skibsbygningsindustrien.
- Vi ser det som en stor og spændende opgave at være en del af et sådant nybygningsprojekt, som går rigtig godt i spænd med vores kernekompetencer og erfaring inden for maritime installationer. Samtidig ser vi en fantastisk mulighed for både at opretholde og udvide traditionen for nybygning af skibe i Danmark og samtidig skaffe flere arbejdspladser indenfor den maritime sektor, påpeger Jakob Tvilling Grønkjær, COO, Scanel International A/S.
Teamet vil endvidere slå på, at de er et dansk projekt, der geografisk er repræsenteret i alle landets regioner og at de som underleverandører vil vælge danske virksomheder.