23948sdkhjf

Beskæftigelse til 100 medarbejdere: Semco Maritime vinder servicekontrakt

Semco Maritime skal udføre serviceopgaver på Floatel Superior, der er et semi-submersible fartøj med indkvartering og diverse støttefunktioner (floatel).

Fartøjet er designet til drift over hele verden med vægt på nogle af de mest udfordrende farvande som eksempelvis den nordlige del af Nordsøen.

- Vi ser frem til at byde Floatel Superior velkommen her på Hanøytangen og samarbejde med Floatel-holdet igen om at levere et sikkert, professionelt og forudsigeligt projekt sammen med vores nøgleleverandører, siger managing director, Semco Maritime Norway, Asbjørn Jacobsen.

Arbejdet gennemføres i februar og marts 2022 og omfatter tørdokning af Floatel Superior, installation af thrusters og øvrige aktiviteter såsom rengøring, overfladebehandling, reparationer og systemtests.

Projektet ventes at beskæftige omkring 100 personer på Semco Maritimes værftsfaciliteter på Hanøytangen, der omfatter Nordeuropas største aktive tørdok på 125x125x17 meter, indkvartering til 365 arbejdere og adskillige bassiner på 17-90 meters dybde.

Floatel International og Semco Maritime samarbejdede senest i 2018, hvor Floatel Victory blev serviceret på Hanøytangen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095