På øen Giglio ud for Toscanas kyst i det nordlige Italien gør de klar til en højtidelighed, som indbyggerne gerne havde været foruden.
Torsdag klokken 21.45 begynder øens sirener at tude.
Derefter holdes et minuts stilhed.
Franco Gabrielli, der for 10 år siden var leder af det civile beredskab, ventes at være til stede ved havnen på Giglio. Det samme vil lokale og besøgende overlevende fra katastrofen med krydstogtskibet "Costa Concordia", som den 13. januar 2012 klokken 21.45 ramte et undersøisk skær ved øen og forliste.