23948sdkhjf

Yachtwrapping A/S konkurs efter folieeventyr i Middelhavet

Selskabet 30. november 2021 ApS - det tidligere Yachtwrapping ApS - blev etableret i 2019, men er nu gået konkurs. Rejsebøvl under corona var medvirkende.

I 2019 etablerede Thomas Flarup fra Thyholm virksomheden Yachtwrapping med et tilbud om at pakke lystbåde i den mere ekstreme vægtklasse ind i folie som et alternativ til det mere hårde slid med at slibe, male og polere for at holde skuden trimmet til sejlads.

Der var kunder på store lystbåde ved den franske Riviera, solkysten i Spanien og det solrige Dubai, og Thomas Flarup kunne passe jobbet med bolig i både Cannes og på Thyholm. 

Men nu er selskabet gået konkurs og er under opløsning. 

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

- Jeg kunne se, det ikke ville gå. Vi var kommet godt i gang, og havde haft opgaver i både Frankrig og Dubai, men med rejserestriktioner og en masse andre forviklinger under corona-pandemien, er det gået i stå. Det er bare så ærgerligt. Det er min første konkurs. Men hellere stoppe i tide, siger han om sin beslutning om at gå til Skifteretten og få selskabet under konkursbehandling, siger han til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109