23948sdkhjf

Vellykket forsøg med blandet biobrændstof på Mærsk-skib

Skibet ’Maersk Tender’ har afsluttet et forsøg med sammen The Ocean Cleanup om at blande biobrændstof i marineolien for at reducere CO2-udledninger, og det er gået godt.

I foråret gik Mærsk Supply Service sammen med The Ocean Cleanup i et forsøg, hvor de ville blande biobrændstof i dieselolien på et skib i drift.

Skibet ’Maersk Tender’ blev udvalgt som forsøgsfartøj på et plastindsamlingscharter i Stillehavet med start i juli.

Parterne købte HVO-biobrændstof (Hydrotreated Vegetable Oil) og blandede det i forholdet 15 procent HVO og 85 procent marinediesel med lavt svovlindhold.

Dernsæt drog skibet ud på to seks-ugers togter med det blandede brændstof.

Nu er det opgjort, at den samlede CO2-besparelse var på 13,5 procent. Heraf var CO2-besparelsen hele 90 procent i den del af brændstoffet, som var vegetabilsk olie.

Det oplyser rederiet til Søfart.

- Foreløbig er det i høj grad en test, da biobrændstof stadig er et dyrt alternativ til standard marineolie. Alligevel har det givet os værdifuld indsigt i, hvordan dette kan reducere vores emissioner yderligere, siger Chris Tibbo, adm. direktør for Canada hos Mærsk Supply Service.

Tekniske ændringer hjalp med

Inden forsøget foretog Mærsk Supply Service på en række yderligere opgraderinger for at forbedre ’Maersk Tenders’ brændstofeffektivitet og yderligere reducere hendes CO2-fodaftryk for testsejladsen.

Skibet blev eftermonteret med frekvensomformere til hver af sine fire thrustere. Det kan føre til betydelige energibesparelser, da thrustere ikke drejer og derved forbruger strøm, medmindre det er nødvendigt.

Desuden blev alle maskinrumsventilatorer udstyret med frekvensomformere, også det var med til at mindske brændstofforbruget. Endelig blev fartøjet udstyret med de nyeste brændstofflowmålere, der sporer alt brændstofforbrug.

Resultaterne fra dette feltforsøg kan meget vel bane vejen for, at lignende opgraderinger kan udføres på flere af Maersk Supply Services T-klasse-skibe, oplyser rederiet.

Maersk Supply Service har sat som mål om at halvere sin flådes kulstofforbrug inden 2030 og være helt CO2 -neutral i 2050. Med 2018 som udgangspunkt har rederiet allerede oplevet en reduktion på 13 procent gennem en fælles indsats for at forbedre energien effektivitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11