Inspektionsfartøjet ’Knud Rasmussen’ er for øjeblikket indsat til støtte for den grønlandske covid-19 vaccinationsindsats i Sydgrønland.
Arbejdet består i at fragte vacciner ud til grønlandske byer og bygder, og det gøres til søs.
I Grønland kan logistik være en yderst besværlig affære. Der er hverken veje eller togbaner til at forbinde grønlandske byer og bygder, og dermed er fly eller skib eneste mulighed, når fragt skal fordeles, skriver DMI på sin hjemmeside.