23948sdkhjf

Historien viser, at det kan blive svært for Mærsk

Regnskabet er godkendt, men fremtiden er usikker for containerrederierne, vurderer Mærsk-analytiker efter kursfald

På dagen efter, at Mærsk for tredje gang i år opjusterede forventningerne til 2020-resultatet, har verdens største containerrederi fremlagt et kvartalsregnskab, der med første øjekast burde få enhver investor til at række armene i vejret. 

Sådan er det bare ikke gået, for siden børsen lukkede i går, er kursen i Mærsk B-aktien faldet med mere end to pct. i skrivende stund.

- Jeg undrer mig også over, at den falder i dag, siger Michael Friis Jørgensen, analytiker i Alm. Brand. 

Han vurderer, at der overordnet set er tale om et "ganske positivt" regnskab.

- Man kan altid finde små hår i suppen rundt omkring, men på enhedsomkostningerne gør de det sindssygt godt, og det jo der, man kan måle, hvor godt et selskab gør det uden for markedsforholdene, siger han. 

Et af hårdene i suppen bliver udgjort af forventningerne til fremtiden, hvor Mærsk er forbeholden over for den usikkerhed, som corona-pandemien stadig fører med sig. Michael Jørgensen ser dog positivt på Mærsks fremtid, fordi prognoserne for industriproduktionen ser fornuftige ud, og fordi de enormt høje spotrater, der præger markedet lige nu, falder på et tidspunkt, hvor der bliver forhandlet længerevarende kontrakter for det næste år.

Kræver disciplin

Men der er særligt ét spørgsmål, som ifølge Michael Friis Jørgensen er evigt tilbagevendende for en investor i Mærsk – hvorfor skulle det være anderledes denne gang?

Aktuelt udspringer spørgsmålet af den sjældent sete disciplin i at håndtere udbuddet af kapacitet, som containerrederierne har udvist igennem et år med store udsving i efterspørgslen. Det har været med til at presse raterne op. Men den store disciplin er et fænomen, som igennem de seneste mange år har været så fraværende, at containerrederiernes indbyrdes konkurrence gentagne gange har været med til at presse raterne ned i et niveau, hvor det knapt var rentabelt at tage en container ombord.

I det nuværende marked er efterspørgslen så høj, at der er gode rater til alle de skibe, der kan sejle. 

- Spørgsmålet er bare, hvordan rederierne vil reagere på kapacitetstilpasningerne næste år, siger Michael Friis Jørgensen.

Han henviser til, at de kinesiske myndigheder er begyndt at lægge pres på containerrederierne for at få dem til at øge kapaciteten. Til at luftfragten på et tidspunkt kommer tilbage igen. Og til at historien er broget.

- Historikken viser, at det har ikke altid holdt, siger han med henvisning til rateniveauer, der gør containerrederier til en god investering.

Ifølge Michael Friis Jørgensen er der iblandt investorerne en vis tro på, at de seneste års konsolidering blandt containerrederier betyder, at rederierne bedre kan styre kapaciteten nu.

- Men spørgsmålet vender altid tilbage, og jeg har ikke svaret på det, siger han. 

Læs mere: Mærsks overskud i tredje kvartal: 5.800.000.000 kroner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114