23948sdkhjf

Mærsk-konkurrent har nu næsten indhentet det tabte fra foråret

Efter et stærkt kvartal er Hapag-Lloyds omsætning for hele året nu kun et mulehår efter sidste år

Hvad verdens femtestørste containerrederi – tyske Hapag-Lloyd – tabte i omsætning under den globale nedlukning i foråret, er nu næsten vundet tilbage. 

Efter et gunstigt tredje kvartal ligger omsætningen for de første ni måneder af 2020 på 10,5 mia. dollar, hvilket blot er én enkelt pct. under niveauet i de første tre kvartaler sidste år. Det fremgår af containerrederiets dugfriske kvartalsregnskab

Nok så vigtigt har overskuddet for længst overgået det fra sidste år. Efter de første ni måneder i år er der 605 mio. dollar tilbage på bundlinjen, hvor samme periode sidste år gav et overskud på 272 mio. dollar. 

Det er ikke mindst en stigning i voluminerne i løbet af tredje kvartal, der har ført til fremgangen i kombination med stabile fragtrater og lave bunkerpriser. Alligevel maner rederiets topchef Rolf Habben Jansen til besindighed.

- I den ni måneder lange periode har vi opnået gode resultater og holdt vores omkostninger i stramme tøjler, imens vi har nydt godt af forbedrede markedsforhold i tredje kvartal, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Men med et stigende antal smittede verden over fortsætter covid-19-pandemien med at udgøre en stor risiko for logistikbranchen og vores kunders forsyningskæder. Vi holder os til vores nuværende kurs, fortsætter med at implementere vores Strategy 2023, og holder et vågent øje på vores medarbejderes velbefindende, vores kunders behov og vores driftsomkostninger.

Mærsk aflægger regnskab for tredje kvartal den 18. november. 

Læs også: Hapag-Lloyd opjusterer forventningerne til 2020

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109