23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hafnia vil kontrahere metanol-drevne skibe til nyt joint venture

Nye skibe bygget til formålet skal sejle på 19-årige kontrakter efter opførelse af metanolfabrik i USA, som Hafnia har investeret i

Produkttankrederiet Hafnia tager et skridt i retning mod at bruge et af de tre nye brændstoffer, der spås en fremtid med potentiale til at gøre shipping CO2-neutralt. 

Det sker i forbindelse med, at rederiet har investeret i opførelsen af et anlæg i USA, der skal producere metanol med naturgas fra kilder i nærheden som den primære ingrediens. Målet er at erstatte en del af den metanol, som i dag bliver produceret med kulkraft.

Anlægget vil blive bygget i staten Washington på den amerikanske vestkyst. Når anlægget er færdigt, vil det producere 3,6 mio. ton metanol om året, svarende til en MR-last hver fjerde uge. Metanolen skal sejles til Asien, hvor den blandt andet vil blive omdannet til olefiner, som bliver brugt i produktionen af alt fra ansigtsmasker til mobiltelefoner. 

I en pressemeddelelse oplyser Hafnia, at rederiet sammen med den unavngivne partner investerer 10 mio. dollar i det nye anlæg. Nok så interessant er dog et afsnit i pressemeddelelsen, som beskriver de tonnagemæssige sider af aftalen. Her skriver Hafnia, at rederiet også vil "bidrage med og operere skibe bygget til formålet", som med dual fuel-maskineri skal sejle delvist på metanol. 

Skibene, der betegnes som næstegenerations dual fuel, skal transportere en tredjedel af den metanol, som det nye anlæg kommer til at producere. 

- Disse fartøjer vil være knyttet til en 19-årig charter med et tilfredsstillende garanteret afkast i løbet af perioden, skriver Hafnia. 

Over for Tradewinds fortæller Hafnias CEO Mikael Skov, at valget af byggeværft til de nye skibe vil blive truffet senere.

- Afhængig af skibenes endelige størrelse (MR eller LR2) vil der sandsynligvis blive brug for to til fem skibe, siger Mikael Skov til Tradewinds. 

Læs også: Topchef: Store dele af skibsfarten vil vælge ammoniak

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047