23948sdkhjf

'Wakashio's lastrum er sunket

Den forreste del af bulkskibet 'Wakashio' befinder sig nu på havbunden omtrent 25 kilometer fra Mauritius. 

Det skriver Splash.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er havet omkring tre kilometer dybt, hvor skroget bliver sænket, skriver Ritzau.

Det 299,5 meter lange bulkskib grundstødte på et koralrev nær Mauritius den 25. juli, og brækkede siden over i to. Bjærgningsoperationen vil nu flytte fokus til den bagerste sektion af skibet med aptering og maskine, som stadig står på revet. 

Sideløbende med bjærgningsaktionen har myndighederne på ø-staten oprettet en onlineplatform, hvor Mauritius' borgere kan indberette erstatningskrav som følge af den miljøkrise, som udslippet af omtrent 1000 ton lavsvovlsbunker fra skibet har ført til. 

Bulkskibet var på timecharter hos MOL og i teknisk management hos ligeledes japanske Nagashiki Shipping. Begge har beklaget ulykken og meddelt, at de vil sørge for at rydde op efter olieudslippet, der har ramt et nærtliggende naturreservat. 

Flere miljøorganisationer kritiserer i skarpe vendinger, at skroget bliver sænket. Ifølge Greenpeace vil det resultere i yderligere havforurening.

- At sænke skibet vil være en trussel mod biodiversiteten og forurene havet med store mængder af tungmetaller og dermed true andre områder – ikke mindst den franske ø Reunion, siger Happy Khambule, talsmand for Greenpeace.

- Mauritius' befolkning har ikke vundet noget ved at lade MV "Wakashio" krydse deres farvand og bliver nu bedt om at betale prisen for katastrofen, tilføjer han ifølge AFP.

Læs også: 'Wakashio'-kaptajn sat bag tremmer på Mauritius

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147