23948sdkhjf

12.400 kvm ny sømandsskole afventer bud fra tre entreprenører

Organisationen bag sømandsskolen Simac's nye lokaler på Svendborg Havn har nu prækvalificeret tre entreprenører til det 12.400 kvm store byggeri. 

Casa, H. Skjøde Knudsen og MT Højgaard kom gennem nåleøjet i et felt på i alt ti selskaber, der anmodede om prækvalifikation. Udvælgelsen skete på baggrund af en vurdering af teknisk og faglig formåen i forhold til den udbudte opgave, lyder begrundelsen.  

De tre prækvalificerede selskabet skal aflevere deres indledende tilbud den 10. september med efterfølgende forhandlingsperiode. Efter planen er valget af entreprenør afsluttet og der bliver underskrevet kontrakt ultimo november. 

Finansieringsbehov på 310 millioner

Simac bliver med sine 12.400 kvm et attraktivt og moderne studiemiljø med undervisningslokaler, studiearbejdspladser, laboratorier, værksteder og simulatorcenter

Arkitektkonkurrencen, som har dannet rammerne for det kommende maritime uddannelses- og videnscenter, blev afgjort i februar 2019 med C.F. Møller Architects og Effekt som vindere. 

Læs også: Jubel over flere kvinder på maritime uddannelser hos Danske Rederier

Det samlede projekt har et finansieringsbehov på 310 mio. kr. og er muliggjort takket være en donation på 100 mio. kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Byggeriet starter efter planen inden udgangen af 2020. I 2022 skal ny Simac's bygninger på Nordre Kaj i Svendborg stå klar til at uddanne fremtidens ledere til Det Blå Danmark og en række andre, innovative erhverv inden for industrien og energisektoren.

Det ny SIMAC i tal 

Bygningerne bliver på 12.500 kvm brutto og indeholder:

Fællesarealer på 1.880 kvm. Herunder Campustorvet, Open Learning Center og Student Service Area.

Undervisningsarealer på 6.585 kvm. Herunder undervisningslokaler i forskellige størrelser, to auditorier, en række forskellige laboratorier/værksteder samt simulatorcenter med virtuelle læringsmiljøer.

Administration på 320 kvm med kontorer og mødelokaler til ledelse og administration.

Teknisk service på 1.215 kvm. Herunder teknikrum, vaskerum, depoter og servicefaciliteter fordelt i bygningen.

Læs også: Underskrift markerer start på byggeproces for nyt Simac

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11