23948sdkhjf

Mærsk bekræfter corona-smitte på 'Lexa Mærsk'

Fem besætningsmedlemmer på et af Mærsks containerskibe er blevet bekræftet smittet med coronavirus

Det 4258 teu store containerskib 'Lexa Mærsk' er blevet ramt af et udbrud af coronavirus.

Det bekræfter Mærsk over for Maritime Danmark.

Der er tale om fem besætningsmedlemmer ombord på det dansk-flagede containerskib, som er konstateret smittet med coronavirus. Mærsk ønsker ikke at oplyse, om der er danskere blandt besætningen, eller om nogen af de smittede er danskere.

Skibet, der har en besætning på 25 personer, forlod Panama den 1. maj med kurs mod Spanien. Kort efter viste et besætningsmedlem tegn på at være smittet med virusset. Containerskibet afbrød derfor sejladsen, hvorefter den syge blev indlagt op et hospital på De Vestindiske Øer.

Da skibet fortsatte turen mod Spanien, begyndte fire andre besætningsmedlemmer at udvise milde tegn på at være smittet. De fire blev derfor isoleret i deres kahytter.

På grund af situationens udvikling besluttede rederiet at lade skibet sejle direkte til Rotterdam i Holland i stedet for til Spanien. Da containerskibet ankom til Rotterdam den 18. maj, blev alle om bord testet for coronavirus. Det viste dig, at de fire besætningsmedlemmer, der havde udvist milde symptomer, alle var smittede.

De fire smittede befinder sig derfor stadig ombord på 'Lexa Mærsk', hvor de er isoleret. Det 2001-byggede containerskib er på grund af situationen midlertidigt taget ud af drift og er tømt for containere. Containerne vil blive sendt videre til deres destinationer af andre skibe.

Som Søfart skrev vi lørdags, er 'Lexa Mærsk' blot et blandt flere handelsskibe, der for tiden ligger stille på grund af coronasmitte blandt besætningen. 

Læs mere: Flere handelsskibe i karantæne efter corona-smitte

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.218