23948sdkhjf

Hver 12. produkttanker bliver nu brugt som flydende lager

Mere end otte pct. af den samlede globale flåde af produkttankskibe bliver nu brugt som flydende opbevaring af raffinerede olieprodukter. Det svarer til 240 skibe. 

Det skriver Tradewinds på baggrund af en opgørelse fra Braemar ACM, der sågar forventer, at endnu mere olie vil blive lagret til søs i løbet af de næste to måneder. 

I går fordelte de opbevarede olieprodukter sig på 22 LR2-skibe, 36 LR1-skibe og 186 MR-skibe. For alle skibstyperne gælder det, at spotraterne er eksploderet, så det nu koster op mod 80.000 dollar at chartre et MR-skib på daglig basis. 

Ifølge Braemar er det sandsynligt, at behovet for flydende opbevaring af olieprodukter vil stige svarende til kapaciteten i 15-20 LR2-skibe i løbet af maj og en lignende volumen i juni, hvorefter behovet for flydende lagre vil aftage. 

Som Søfart tidligere har skrevet, bliver der i øjeblikket produceret mere olie, end der er brug for i alverdens corona-ramte lande. De landbaserede olielagre er tilmed fyldte til randen, og både råolie og raffinerede olieprodukter ender derfor i lagre til søs. 

En tønde olie fra Nordsøen (Brent) koster i skrivende stund lige over 19 dollar, imens den amerikanske WTI-råolie kan erhverves for lige over 10 dollar tønden.

Læs også: Oliepriserne vakler fortsat efter voldsom uro

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093