23948sdkhjf

Logimatic får stor norsk akvakultur-ordre

Mere end 30 skibe i den store norske havbrugsindustri på vej til at få dansk software ombord til fleet management

Det norske akvakultur-rederi DESS Aquaculture Shipping har skrevet kontrakt med den maritime Aalborgbaserede tech-virksomhed Logimatic om implementering af virksomhedens Sertica Fleet Management system.

Det norske specialrederi er en ny kunde for Logimatic, oplyses det i en pressemeddelelse.

Sertica Fleet Management Software giver et teknisk overblik over en hel flåde og sikrer stabil kommunikation og datastyring mellem hovedkontor og skib. Det optimerer således interne processer i forhold til vedligeholdelse, indkøb, HSQE og performance.

– Vi er spændte på Master Data Management modulet i Sertica, da det kommer til at give os nem vedligeholdelse af delte stamdata, fuldt overblik over flådeaktiviteter og maksimal økonomisk værdi af hvert enkelt skib, siger Tommy Karlsen, Supply Chain Manager hos DESS Aquaculture Shipping.

DESS Aquaculture Shipping AS har en samlet flåde på 12 skibe. Kontrakten på anvendelse af Sertica dækker alle enheder. Og der er flere på vej, fortæller Hans Christian Jensen, Head of Sales hos Logimatic:

– Der er et nyt og stort byggeprojekt på vej, som øger antallet af skibe og det er ambitionen, at Sertica skal implementeres på mere end 30 skibe. Med alle de nye skibe på vej, kan Sertica Master Data Management hjælpe med at holde styr på data på samme type udstyr på forskellige skibe. Systemet forventes at være fuldt implementeret og live på alle 12 skibe i løbet af denne måned, oplyser Hans Christian Jensen.

Stort i Norge

Ifølge Jens Elung, projektleder hos Logimatic, giver Sertica DESS Aquaculture Shipping mulighed for at arbejde i et system med samme simplicitet og struktur på alle skærme på tværs af alle afdelinger.

– Implementeringen af Master Data Management vil reducere administrationsomkostninger, nedbrud og nedetid, og det vil være muligt at oprette og vedligeholde konsistente stamdata ét sted, siger Jens Elung.

Mens akvakultur er et nærmest ukendt segment i Det Blå Danmark, så fylder denne del af skibsfartsbranchen meget i Norge. DESS Aquaculture Shipping blev etableret i juni 2016 med hovedkvarter i Grimstad.

Virksomhedens strategi er at levere forskellige typer af skibe for at støtte akvakulturindustrien. Deres primære fokus er fiskevelfærd og biosikkerhed. Virksomheden sigter mod at være til stede i alle områder, hvor laks produceres, og de har allerede forretning i Norge, Canada, Skotland og Australien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109