23948sdkhjf

Branche-direktør: "Jeg blev oprigtigt ked af det"

Hver anden virksomhed i den maritime industri forventer at fyre medarbejdere, viser en rundspørge fra Danske Maritime

I brancheforeningen Danske Maritime har man i lyset af den aktuelle situation spurgt sine medlemmer, hvordan de er berørt af corona-krisen, og hvordan deres nuværende bemanding svarer til forretningsgrundlaget. 

De dystre tilbagemeldinger viser, at halvdelen af medlemsvirksomhederne allerede nu forventer at skulle fyre medarbejdere. Knap hver femte virksomhed kan endnu ikke overskue, om de bliver nødt til at fyre, og kun tre ud af ti virksomheder forventer at kunne beholde alle deres ansatte.

- Jeg blev oprigtigt ked af det, da jeg fik tallene i hånden, siger Danske Maritimes adm. direktør Jenny Braat i en pressemeddelelse.

Hun forklarer, at mange af de berørte virksomheder er livsværker for deres ejere, som har dygtige, dedikerede medarbejdere.

- Dem bliver de tvunget til at sige farvel til. Det er en dybt alvorlig situation for den maritime industri, og nu har vi konkrete tal med under armen, når vi banker på hos kommunerne og staten, siger hun. 

https://www.soefart.dk/article/view/706517/jacob_meldgaard_om_2020udsigterne_det_er_fantastisk

Opråb til offentlige tonneageejere

I sidste uge opfordrede Danske Maritime og en række medlemmer til, at kommuner og staten hjælper den maritime industri ved i størst muligt omfang at sende deres skibe til service, reparation og grøn opgradering. Tilsammen råder myndighederne over mere end 150 skibe, og opgaver på nogle af de skibe kan få afgørende betydning for værfter og underleverandører.

Ud af de virksomheder, der kommer til at skulle fyre, forventer godt en tredjedel at kunne holde sig under ti pct. af den samlede stab. Knap seks ud af ti forventer at fyre op til halvdelen deres ansatte, og seks pct. risikerer at komme helt op på 80 pct. af medarbejderne.

Ifølge Jenny Braat er tallene "alarmerende". 

- Der er brug for opgaver fra det offentlige omgående. Ordrebøgerne er tomme, og det kan simpelthen ikke vente. Hver dag betyder nye fyringer, og samtidig viser vores undersøgelse, at det selv med lønkompensation er for dyrt for mange af vores medlemmer at holde på medarbejderne, siger Jenny Braat og kalder tallene for et opråb til de kommuner og myndigheder, der ejer skibe. 

Hjælpepakker er ikke nok

Undersøgelsen viser samtidig, at den maritime industri kun i begrænset omfang har glæde af de øvrige politiske hjælpepakker. Det er langt fra alle udgifter, der bliver dækket, og særligt de mindre virksomheder er hårdt pressede. Derfor er det først og fremmest nye ordrer, der er brug for, men også andre ting kan hjælpe, lyder det fra brancheorganisationen. 

- For det første ville lønkompensation være langt mere anvendelig, hvis den kunne bruges sammen med en lovliggjort midlertidig lønnedgang, siger Jenny Braat.

For det andet kan det ifølge branchedirektøren bidrage positivt, hvis der bliver sat gang i ny forskning og produktudvikling, som dels vil fastholde viden og kompetencer, og som samtidig kan skabe noget at bygge videre på.

- Og for det tredje er der brug for nogle særlige tiltag for de mange rejsende montører i industrien, som rundt i verden har brug for mere lempelige rejsemuligheder. Lukkede grænser er for et globalt erhverv noget nær en katastrofe, siger Jenny Braat.

Læs også: Direktør for Hirtshals Yard: "Halvdelen af vores ordrebog er forsvundet"

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145