23948sdkhjf

Princess Cruises sagsøgt af tidligere passagerer

To hold tidligere passagerer kræver millionerstatning

To søgsmål fra tidligere passagerer har nu ramt det corona-plagede krydstogtrederi Princess Cruises.

Det skriver Tradewinds.

Begge søgsmål går på, at krydstogtrederiet har udvist uagtsomhed ved at forsøge at gennemføre togtet med 'Grand Princess' trods episoden på 'Diamond Princess', og at den eneste præventive foranstaltning indtil den 5. marts har været, at passagerer skulle udfylde et spørgeskema, før de kom ombord.

Begge sagsøgere kræver over en mio. dollar i erstatning. 

Samme dag som det seneste søgsmål ramte Princess Cruises, kom meddelelsen om at rederiet suspenderer sine togter i de næste 60 dage. Togter med et af rederiets skibe, der alligevel skulle slutte inden på tirsdag, vil fortsætte som planlagt, imens togter med en senere slutdato vil ende på den mest belejlige destination før på tirsdag. 

Ifølge Bloomberg fortsætter Princess Cruises' moderselskab, Carnival Cruises, dog operationen af koncernens andre krydstogskibe som hidtil. 

Det er to skibe fra Princess Cruises, der har været genstand for begge de registrerede tilfælde af coronasmitte på krydstogtskibe. Først var det 'Diamond Princess', hvor 706 personer nåede at blive smittet i løbet af den 14 dage lange karantæne ved Yokohama, og i skrivende stund er 'Grand Princess' med 3500 personer ombord ved at blive evakueret ve Oakland, Californien.

Efter udmeldingen om at sætte operationen i Princess Cruises på hold, faldt Carnival Corp-aktien med 21 pct. Siden højdepunktet den 17. januar er børsværdien af krydstogtselskabet nu faldet med 64 pct.

I konkurrenten Norwegian Cruise Line er aktiefaldet endnu større, efter at en lækket email ifølge Miami New Times viser, at en ledende medarbejder i salgsafdelingen har instrueret sine sælgere i, hvordan de ved at lægge pres på corona-bekymrede kunder kan overbevise dem om at købe et krydstogt. 

Siden den 17. januar er rederiets aktiekurs faldet fra 59,65 dollar til 9,65 dollar, da børsen i New York lukkede i går.

Læs også: Bølge af aflysninger: Disse krydstogtrederier indstiller driften helt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.22