23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Grenaa Havn tager ny metode til skrogrensning i brug

En hastesag var anledning til at afprøve skrogrensning med luftbobler
Annonce

En ny metode til at rense skibsskrog er blevet afprøvet i Danmark, imens Miljøstyrelsen arbejder på at revidere ’Lovgivning for overfladebehandling af skibe’.

Det oplyser Norddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Anledningen var en hastesag, som den kommunalt ejede Grenaa Havn fik sidste år. Et fragtskib, som havde ligget for anker i en længere periode, fik nye ordrer og skulle sejle videre så hurtigt som muligt. I den stilleliggende periode havde et muslingerev dog vokset sig tykt på skibets skrog, og det skulle renses af inden afgang.

Annonce

Der blev fremsendt ansøgning om en hurtig tilladelse til skrogrensning, så skibet kan komme afsted.

Uklar lovgivning

Når Miljøstyrelsen er ved at revidere lovgivningen på området, skyldes det, at der hersker usikkerhed om risikoen ved udledning af tungmetaller og malingrester ved de nuværende metoder. Der er også usikkerhed om, hvad man egentlig må på et skib, der ligger i et havnebassin, fremfor på land på et skibsværft.

Netop på grund af den uklare lovgivning har Norddjurs Kommune i den senere tid modtaget flere forespørgsler fra Grenaa Havn om, hvordan de skal bære sig ad, og hvad de skal have fokus på i afrensningen.

Annonce

Kommunen er del af et ’havneerfa’ – en sammenslutning af danske havnekommuner – men også her hersker der stor usikkerhed om lovgivningen på området.

En forespørgsel blandt andre kommuner om alternative metoder giver imidlertid pote, da Københavns Kommune foreslår en metode, de anvender, og som også er populær i flere steder i udlandet. Den består i, at afrensningsvandet filtreres, og det opsamlede materiale fjernes.

Norddjurs kommune giver hurtigt tilladelse til Grenaa Havn, men metoden kan ikke anvendes i det aktuelle tilfælde, fordi muslingerevet er alt for tykt. Skibet står overfor at skulle forlade Grenaa Havn, så tiden er knap.

Annonce

Lokal erhvervsdykker har løsningen

Gennembruddet kommer, da Grenaa Havn får kontakt til en lokal erhvervsdykker, som har erfaring med en metode fra USA. Metoden benævnes ’cavitation’ og er en form for højtryksrensning ved hjælp af luftbobler.

Metoden er meget skånsom for skibsoverfladen og resulterer i minimal udvaskning af tungmetaller og maling til havvandet.

Norddjurs Kommune meddeler hurtigt en midlertidig tilladelse til et engangsforsøg på det vilkår, at der skal tages prøver af afvaskningsvandets forureningsgrad, og der skal føres tilsyn med afvaskningen ved hjælp af undervandsoptagelser.

Annonce

Det viser sig, at metoden også kan afrense bøjer og tovværk, som ikke kan renses for muslinger ved de traditionelle metoder, og samtidig bliver de afrensede muslinger ikke slået ihjel ved behandlingen. Det aktuelle skib blev renset i løbet af "få dage".

Kommunen har efterfølgende orienteret Miljøstyrelsen om, at kommunen har fundet en metode, som måske kan bidrage til styrelsens videre arbejde med deres revision af lov om overfladebehandling af skibe.

Kommunen afventer nu analyseresultaterne. Miljøstyrelsen og det kommunale havnenetværk er blevet informeret om projektet, der forhåbentlig kan bidrage med mere viden inden for overfladebehandling af skibe.

Annonce

Læs også: Rekordoverskud i Grenaa Havn

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|