23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

En højtuddannet i en SMV kan være genvej til udvikling

For små og mellemstore virksomheder ligger et stort uudnyttet potentiale i at ansætte en højtuddannet. KIMBO Gruppen i Nibe valgte at ansætte deres første akademiske medarbejder til at hjælpe med at udvikle virksomheden. Det blev en øjenåbner.

Det startede med en opgave, der lå lige til højrebenet for KIMBO Gruppen. Men efter at have sendt tilbud, så de opgaven gå til et andet byggefirma. Den vindende tilbudsgiver havde på det tidspunkt et langt stærkere fokus på bæredygtighed.

Det skulle ikke ske igen. Løsningen for KIMBO Gruppen blev at søge om tilskud til at ansætte en højtuddannet, der kunne bringe præcis de kompetencer ind i håndværkervirksomheden, som de manglede inden for bæredygtighed. Beslutningen var dog ikke uden betænkninger.

”Vi var lidt skeptiske, da vi fik anbefalet at ansætte en akademiker. Sådan en profil ville jo ikke passe ind her sammen med mere end 80 håndværkere,“ fortæller kontorchef Thea Bundgaard i KIMBO Gruppen, og understreger, at den tanke blev gjort til skamme.

Ny profil åbnede nye muligheder

Ansættelsen af Lin Bremerstent Taudorf viste hurtigt, at en ny type profil i KIMBO Gruppen kunne bidrage med værdifuld viden inden for bæredygtighed, og med hjælp til, hvor virksomheden skulle starte og sætte ind.

”At blive ansat i ordningen gav mig mulighed for at byde ind med de redskaber, jeg har om bæredygtig udvikling. Jeg har tidligere haft jobs i større virksomheder, så jeg var positivt overrasket over, at en mindre virksomhed var klar til at gå helhjertet ind i den grønne omstilling og kunne se, at der både er et klima- og forretningsmæssigt potentiale,“ fortæller Lin Bremerstent Taudorf, der i dag er ESG-ansvarlig i virksomheden.

KIMBO Gruppen er langt fra alene om denne erfaring. Mere end 1.000 SMV’er har allerede gjort brug af tilskudsordningen og haft en højtuddannet ansat. Godt to ud af tre af disse virksomheder vælger efterfølgende at fastansætte medarbejderen, når tilskudsforløbet efter seks måneder er afsluttet.

Virksomheder og højtuddannede kender ikke hinandens potentiale

SMV’er, der ansætter deres første akademiker, har i gennemsnit 4,5 flere medarbejdere ansat og 38 % højere værditilvækst efter tre år end sammenlignelige virksomheder uden akademisk arbejdskraft, viser undersøgelser.

”Ofte kender virksomheder og højtuddannede ikke hinandens behov og kompetencer godt nok og er derfor ikke opmærksomme på, hvad de kan få ud af hinanden. Vores erfaringer er, at tilskud til at ansætte en anden type medarbejder end sædvanligt er en gevinst både for virksomheden og medarbejderen. Medarbejderen får mulighed for at få foden inden for og bidrage konkret til udvikling af virksomheden,“ fortæller Lasse Thomsen, forretningsudvikler i Erhvervshus Nordjylland.

Han fremhæver også, at ansættelse af en højtuddannet og en virksomhed ikke behøver være en langstrakt proces.

”Matchet mellem Lin og KIMBO Gruppen skete på meget kort tid. Virksomheden havde søgt om tilskud til ansættelse af en medarbejder, som kunne hjælpe dem specifikt inden for bæredygtighed. De havde ikke en specifik kandidat i tankerne, og derfor hjalp Erhvervshus Nordjylland og Arbejdsformidlingen dem med at finde kvalificerede kandidater, de kunne vælge ud fra, og her var Lin det rette match,“ fortæller Lasse Thomsen.

Virksomheder kan søge tilskud til at ansætte en ny medarbejder til at arbejde på et konkret udviklingsprojekt. Det kan være inden for bæredygtighed, digitalisering, HR, kommunikation eller meget andet. Tilskuddet dækker op til 50 procent af lønomkostningerne i seks måneder.

Fakta

  • Tilskuddet er for dig, som står med en eller flere udviklingsopgaver og har brug for nye kompetencer i virksomheden
  • Du får dækket 50% af lønnen (op til 20.000 kr./md.) i 6 måneder (37 timer om ugen). Det svarer til et kontant tilskud på op til 120.000 kr. til ansættelsen
  • Din virksomhed kan desuden én gang søge om et kursus på op til 20.000 kr. (ekskl. moms) til kompetenceudvikling, så din nye medarbejder (også kaldet vækstpilot) er klædt optimalt på til opgaven (der er begrænsede midler)
  • Du kan ansøge om en ny vækstpilot, så snart det seneste forløb er afsluttet. Det giver mulighed for at holde momentum i din virksomheds udvikling. 
Erhvervshus Nordjylland S/I
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Øst
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40084525

Kontaktperson

LT
Lasse Thomsen
lt@ehnj.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|