23948sdkhjf

Efter 66 dage i Iran: 'Stena Impero' kan lette anker

Det juridiske arbejde omkring frigivelsen af kemikalietankeren 'Stena Impero' er nu på plads. Efter 66 dages tilbageholdelse er det britiskregistrerede fartøj dermed kommet endnu et skridt nærmere sin færd ud af iransk farvand. 

Det skriver Reuters på baggrund af udtalelser fra blandt andre den iranske ambassadør i Storbritannien. 

Ifølge flere andre medier har 'Stena Impero' allerede lettet anker, hvilket dog hverken kan bekræftes af Marinetraffic eller rederiet Stena Bulk. Her har adm. direktør Erik Hånell endnu ikke modtaget nogen officiel erklæring om, at skibet er frit til at forlade Bandar Abbas i Iran. 

- Hun (skibet, red.) har flyttet sig flere gange i løbet af sin tid der, blandt andet for at få ferskvand, men er stadig i Bandar Abbas, oplyser han i en sms til Reuters. 

Det var en talsmand for den iranske regering, der i går som den første oplyste, at de juriske forhindringer nu var ryddet af vejen for, at 'Stena Impero' frit kan sejle videre. 

- Det juridiske arbejde og de administrative procedurer for frigivelsen af det engelske tankskib er blevet afsluttet, men jeg har ingen information om tidpunktet for frigivelsen, sagde talsmand Ali Rabiei ifølge det delvist officielle nyhedsbureau ILNA.

Som Søfart tidligere har skrevet, blev 'Stena Impero' opbragt af iranske flådestyrker nær Hormuz-strædet og gelejdet til iransk havn den 19. juli. Manøvren menes at være gengæld for den tilbageholdelse af det iranske råolietankskib 'Adrian Darya 1', som fandt sted i Gibraltar to uger tidligere. 

Læs også: Trods arrestordre fra USA: 'Grace 1' har forladt Gibraltar

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111