23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

'Stena Spirit' ramt af formodet blackout i Karlskrona

'Stena Spirit' mandag mistedede motorkraften under indsejling til Karlskrona
Annonce

Da ro/pax'en 'Stena Spirit' mandag var på vej ind til Verkö-havnen i Karlkrona efter en tur fra Polen, gik det ikke helt som planlagt. 

Ifølge Sjöfartstidningen oplyser den svenske kystvagt, at færgen fik et blackout og begyndte at drive imod Verkö Fyr godt hjulpet på vej af kraftig blæst. 'Stena Spirit' kastede anker, men nåede at berøre havbunden, inden det lykkedes at få gang i maskineriet igen, hvorefter Polen-færgen for egen hjælp bakkede tilbage til positionen for blackoutet og fortsatte mod havn. 

Annonce

Der var først meldinger om, at færgen i løbet af manøvren påsejlede kabellæggeren 'NKT Victoria', men det er senere blevet afkræftet. Der var blot tale om, at 'Stena Spirit' ramte en bøje tilhørende NKT, som vil blive erstattet. 

Annonce

Stena Line oplyser over for Sjöfartstidningen, at dykkere ikke har fundet tegn på skader hverken over eller under vandspejlet, og at episoden så vidt Stena Line er vidende om ikke vil blive efterforsket af nogen myndighed. 

Annonce

175,4 meter lange 'Stena Spirit' er bygget i 1987 og har en kapacitet på 1300 passagerer, 500 biler og 2214 lanemeter gods. Færgen sejler under Bahamas-flag.

Læs også: Det tog 30 minutter før ‘Viking Sky’s ankre fik fat

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web04