23948sdkhjf

Norden lander store kontrakter på kul og træpiller

Norden har indgået to vigtige kontrakter, der kommer til at holde en del af rederiets skibe beskæftigede over de kommende år.

Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

Den ene kontrakt er indgået med virksomheden Enviva. Den gælder transport af 1,3-1,5 mio. tons træpiller fra USA til Europa over en seks-årig periode, der vil blive udført på supramax-skibe. Lastkontrakten, der løber fra 2021 til 2026, bygger på Nordens samarbejde med Enviva, der begyndte i 2012.

- Enviva er verdens største producent af træpiller, og vi er glade for yderligere at cementere vores gode forhold og stolte over endnu en gang at blive betroet at transportere endnu flere Enviva-produkter til deres kunder på den anden side af Atlanten,” siger Nordens CEO Jan Rindbo i pressemeddelelsen.

Den anden kontrakt er indgået med en el-producent i Hong Kong om transport af kul fra Indonesien til Hong Kong.

Lastkontrakten, der løber fra 1. januar 2020 til 31. december 2022, indebærer, at Norden skal transportere omkring 1,3 mio. tons kul om året på panamax-skibe, svarende til 17-20 laster årligt. Størstedelen af lastningen vil foregå i Indonesien, og kullet vil blive losset i elproducentens kulterminal i Hong Kong.

El-producenten, der ikke er nævnt ved navn i pressemeddelelsen, har været Nordens samarbejdspartner i flere år med både korte og lange lastkontrakter.

- Lastkontrakten er attraktiv for os, da den øger vores nuværende tilstedeværelse med panamax-skibe i Sydøstasien, siger Jan Rindbo. 

Nyheden kommer dagen efter, at Norden i går kunne fremvise et underskud i årets andet kvartal på 12 mio. dollar, hvoraf de otte mio. dollar kommer fra tørlastforretningen. 

- Vi var gået ind i andet kvartal med en kort position, dvs. vi havde mere last end skibe. Men markedet var mere robust, end vi havde forventet, fortalte Jan Rindbo til Søfart.

Læs mere: Norden-boss: Det har været svært at læse markedet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133