23948sdkhjf

Aarhus Havn vil lave landstrøm med solceller og vindmøller

En mobil løsning skal årligt forsyne 7000 skibe med strøm produceret på havnen, fortæller havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen

Et fastmonteret landstrømanlæg med strøm fra den etablerede energiforsyning vil blive   alt for dyr og ufleksibel for Aarhus Havn.

Sådan lyder det fra havnens direktør Jakob Flyvbjerg Christensen, der nu løfter sløret for planer om en alternativ løsning, som skal skaffe bæredygtig energi til havnen. 

I stedet skal en mobil løsning både lagre og levere energi, som bliver produceret på havnen igennem solceller på havnens tage samt vindmøller og med andre miljøvenlige brændstofformer som supplement. 

- Den største udfordring er nok, at hvis man skulle have strømudtag over alt på de 13 km kaj, vi har, så bliver det ekstremt dyrt. Derfor skal vi have fundet nogle løsninger, så man kan flytte sine anlæg derhen, hvor skibene ligger til kaj, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Løsning ligger ikke fast

Udmeldingen kommer efter, at en analyse fra Cowi konkluderer, at det vil koste 42 mio. kroner at etablere et landstrømanlæg på havnen, som blot 20 krydstogtskibe ud af de 7000 årlige anløb i havnen vil kunne benytte. 

Læs også: Aktivitetsniveauet på havnen i Aarhus er faldet

- I Aarhus har vi et mål om at være CO2-neturale i 2030. Derfor kan vi ikke investere 42 mio. kroner i et landstrømsanlæg, der kun ændrer CO2-udledningen marginalt, siger havnedirektøren og fortsætter:

Hvis vi etablerer energiforsyning her på havnen, vil vi også kunne levere strøm til fx mobile landstrømsenheder, der kan anvendes af de øvrige skibstyper. Det er et meget ambitiøst projekt, som kræver udvikling af ny teknologi, men vi mener, det er den rigtige vej at gå, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Han forklarer, at det på ingen måde ligger fast, hvad løsningen bliver. Blandt andet efterlyser han teknologi, der kan lagre tilstrækkelig meget energi til, at det bliver muligt at forsyne et krydstogtskib med 1 MW i 18 eller 24 timer fra et mobilt anlæg. Indtil den teknologi er på plads, kunne en løsning være at supplere med strøm fra LNG eller biobrændsel, som det for eksempel foregår i Hamborg Havn. 

Læs mere: Hamborg tilbyder landstrøm fra LNG til containerskibe

Læs også: To af tre nye skibe på plads i Aarhus i nyt nordatlantisk samarbejde

- Der kan både være flere trin i det, og der kan være vekslende teknologier, siger han.

Vil ikke være energiselskab 

Jakob Flyvbjerg Christensen er dog ikke afvisende over for at udrulle fast landstrøm i dele af havnen. Forudsætning er bare, at det ikke må gå ud over fleksibiliteten i havnens operation, og at energien er 100 pct. grøn. 

Han pointerer, at der kan være regulatoriske hindringer for, at havnen kan agere som energiselskab. Det er da heller ikke afgørende, at den bæredygtige el bliver produceret af havneselskabet. 

- Men det skal være på vores arealer. Og så finder vi sikkert en model for, at nogle andre kan drive det, siger han. 

Læs også: Affald fra skibe skal nu sorteres i Aarhus Havn

På et mere overordnet plan havde han helst set, at løsningen på luftforurening fra skibe i havn var dikteret af staten eller EU. 

- En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere, siger havnedirektøren.

Han erkender, at det aktuelt kan være ganske svært at lovgive om landstrøm, fordi hver dag har sin nye historie om fremtidens brændstof til skibe. Således er der ifølge havnedirektøren en risiko for, at mens man bygger landstrømsanlæg, vil skibene gå over til andre typer brændstof som fx LNG, brint eller batteridrift.

- Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at det er svært at agere i feltet omkring bæredygtighed, fordi udviklingen går så stærkt, at det, vi ved i dag, er forældet viden og teknologi i morgen. Vi har derfor valgt at satse på en seriøs løsning, der kan skaffe 100 pct. grøn energi, og som kan bruges i bredere forstand end blot til krydstogtskibe.

Læs også: Miljøminister vil have grønnere krydstogtskibe i danske havne

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.109