23948sdkhjf

Grundstødt Rømø-færge sad fast i otte timer

Fredag blev 126 passagerer fanget om bord på 'Sylt Express', der gik på grund nær Rømø. Færgen slap fri i højvandet

Det er normalt en overfart på 40 minutter, når man tager færgen mellem Rømø og Sild.

Fredag den 10. maj fik 126 passagerer dog en noget længere rejsetid, da færgen ved 10.40-tiden gik på grund i Vadehavet.

Her sad skibet fast, indtil højvande igen kunne løfte fartøjet fri af bunden.

Klokken 18.30 oplyste Forsvarets Operationscenter (JOC), at færgen igen var i havn.

JOC fik løbende meldinger ind om situationen. Forventningen var, at færgen igen kunne sejle omkring klokken 17.00. Højvandet var varslet til at finde sted ved 16-17-tiden, og det blev der derfor lagt en plan rundt om.

Og den plan lykkedes altså fredag aften.

- Færgen er kommet fri og er i havn igen, lyder det fra den vagthavende ved JOC.

De 126 passagerer blev forsynet med mad og drikke om bord, oplyste Birte Dettmer, der er direktør for Rømø-Sild-overfarten og rederiet FRS, tidligere på dagen til jv.dk.

Hun fortalte videre, at et teknisk problem førte til, at færgen kom ud af kurs og stødte på i Vadehavet, hvor bunden består af mudder og sand. 

Efter en dykkerundersøgelse i Havneby på Rømø kom 'Sylt Express' tilbage i normal drift dagen derpå. 

88 meter lange 'Sylt Express' er bygget i 2005, har en bruttotonnage på 3652 ton og en kapacitet på 599 personer foruden 80 biler. 

Læs også: Tysk færgeoperatør bag drift af ny Marstal-færge

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084