23948sdkhjf

Stena åbner ny rute over Kattegat

Stena Line er på vej med en ny rute over Kattegat.

Ruten kommer til at gå mellem Halmstad i Sverige og Grenaa, og den bliver indviet i starten af 2020. 

I en invitation til et informationsmøde den 26. april skriver Stena Line, at den nye rute sammen med den eksisterende rute mellem Frederikshavn og Gøteborg vil være med til at styrke sammenhængskraften mellem Danmark, Sverige og kontinentet. 

- Som en engageret spiller i den østjyske infrastruktur ønsker Stena Line at udvikle turismen og bidrage til at skabe vækst og jobs i hele regionen, skriver Stena Line.  

Søfart kunne helt tilbage i januar 2018 berette om Stenas planer med en rute til Halmstad. Dengang fortalte rederiets chef for de danske ruter, at forventningen var at trække yderligere 30.000 lastbiler årligt over på færgerne, når sejladsen fra Grenaa blev flyttet 70 km længere sydpå til Halmstad i stedet for Varberg. På den måde bliver ruten et mere reelt alternativt til at tage turen fra Trekantsområdet til Sverige via Sjælland. 

Læs mere: Stena Line slår igen mod de faste forbindelser

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11