23948sdkhjf

Norden vil fordoble markedsandel i tørlast

Norden øjner nye vækstmuligheder, når IMO's svovlregler træder i kraft fra 2020. Rederiet satser i den forbindelse på at indgå partnerskaber med andre tørlastspillere verden over.

Det skriver Tradewinds, som har interviewet Nordens tørlastchef, Christian Vinther Christensen, i London.

- I dag har vi 2-3 pct. af tørlastmarkedet i verden. Jeg ser ingen grund til, at vi ikke skulle fordoble andelen - ikke i 2020, men helt sikkert inden for en kort årrække, siger han til shippingmediet.

Ny strategi

Christian Vinther Christensen blev ansat hos Norden i slutningen af 2016. Han har siden været drivkraften i at indføre en ny strategi, hvor tørlastaktiviteterne blev opdelt i henholdsvis en Dry Operator-afdeling, der omfatter rederiets aktiviteter vedrørende lejede skibe, og Dry Owner, som dækker over rederiets egne og langtidsindchartrede skibe.

De nye svovlregler betyder, at der fra 1. januar 2020 højst må være 0,5 pct. svovl i skibenes brændstof mod tidligere maksimalt 3,5 pct. med mindre skibet har installeret et røgrenseanlæg, en scrubber, om bord.

Og ifølge Christian Vinther Christensen vil der være mange praktiske udfordringer for skibsejerne i forbindelse med omstillingen til de nye krav. Her vil Norden træde til med sin ekspertise og kan hjælpe sine partnere med at løse udfordringerne, påpeger han.

Topchef forventer vækst i 2019

Nordens topchef, Jan Rindbo, udtalte til Søfart i forbindelse med rederiets tredjekvartalsrapport i november sidste år, at han har positive vækstforventninger til de markeder, Norden opererer i. Dog bliver væksten i 2019 formentlig bliver lidt mere behersket end i sidste år som følge af handelskonflikten mellem USA og Kina, vurderede han.

Direktøren pegede også på, at udbuddet af nye tørlastskibe forventes at være ret lavt i 2019.

– Så på den front er vi egentlig fortrøstningsfulde med hensyn til, at vi også kan fastholde den langt bedre balance, der er i tørlastmarkedet, i 2019. Men vi kan nok ikke helt forvente samme vækstniveau, når vi kigger på rateudviklingen, sagde Jan Rindbo.

Læs også: Rindbo: Svovlregler er jokeren i tankmarkedet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14